For ottende gang viser PAKHUSgalleriet Nykøbing Sjælland en spændende tegneudstilling med foredrag og inspiration til det AT TEGNE.
13.august – 3. september 2022
Se katalog til udstillingen her
Tegnerforbundet af 1919 arrangerer tegneudstilling i
PAKHUSgalleriet, Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing Sjælland
Fernisering 13. august kl. 13 med fokus på glæden ved at tegne og præsentation af tegnerne.
De udstillende kunstnere er: Kirsten Hammond Andersen, Henriette Wiberg Danielsen, Naja Abelsen, Rasmus Julius, Karen Engholm Jensen, Siff Jensen, Peder Stougaard, Niels Roland, Annika Thue Jensen Lea Esther og Vild med at tegne – en gruppe af unge tegnere. Vi viser løbende en film af Luc Perez De druknede.
PLAKATMANDEN: En af udstillerne Peder Stougaard er foruden af være kunstner den der har samlet den største plakatsamling i Danmark og oprettet Plakatmuseet i Aarhus. Tegnerforbundet af 1919 har i samspil med Forlaget på Tredje udgivet bogen PLAKATMANDEN, som handler om plakater fra hele verden og den helt særlige samler Peder Stougaard.
Kirsten Hammond Andersen udstiller på mange internationale udstillinger og har nylig udstillet på censureret udstilling i Paris og modtaget en pris for sin kunst.
Naja Abelsen har for et par år siden været ophavskvinde til et Grønlandsk frimærker og udstiller både i Danmark og Grønland.
Vild med at tegne gruppen af unge tegnere har gennem en årrække gået til tegneundervisning hos tegner Hans Ole Herbst i Grindsted. De unge viser hvilken betydning det er at få undervisning og samtidig frihed til at tegne, og hvad det kan betyde for deres tegneudvikling.
En anden udstiller Annika Thue Jensen har i 2022 modtaget Ingrid Britta Christensens kunstnerlegat for unge for sin kunst i Odsherred.
Meget mere kunne fremhæves, men se mere i udstillingskataloget om de enkelte tegnere.
Ferniseringsdag lørdag den 13.08 kl. 13: Velkomst ved Alice Faber, åbning af tegner Hans Ole Herbst med fokus på tegnetalenter og derefter præsenterer de enkelte udstillere sig.
Lørdag den 13.08 kl. 14.15 fortæller billedkunstner Niels Roland om det at være tegner og om sine seneste udgivelser.
Læs mere om Niels Rolands foredrag her.
Spændende foredrag i perioden med efterfølgende rundvisning i udstillingen:
Husk at bestille billetter på PAKHUSgalleriet hjemmeside pris pr. person for foredragene er 50 kr. Kan også købes ved indgangen.
Torsdag den 17. august kl. 19 i PAKHUSscenen: Den personlige historie fortalt af billedkunstner Rasmus Julius.
Læs mere om Rasmus Julius’ foredrag her.
Onsdag den 23. august kl. 19 i PAKHUSscenen: Fraværets tegning fortalt af billedkunstner Peter Callesen.
Læs mere om Peter Callesens foredrag her.
Lysten til at tegne håber vi at kunne inspirere med farver og papir som er frit tilgængeligt på udstillingen:
KOM, SE, HØR og BLIV INSPIRERET
Arrangør af udstillingen:
Tegnerforbundet af 1919 v/TEIKN-gruppen: Hans Ole Herbst, Naja Abelsen, Kirsten Hammond Andersen og Alice Faber.
PAKHUSgalleriet, Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing
Åbningstider: mandag til torsdag kl. 12-16, fredag kl. 11-15, lørdag 10-13, søndag lukket