Martine Norings fugle på julemarked

I år har Martine Noring en bod på Christianias Julemarked. Her slipper hun sine fugle løs i december, og vi har bedt hende fortælle lidt om det:

9. dec 2016 åbner Christianias Julemarked i Den Grå Hal, og i år vil jeg for første gang deltage med reBird.

reBird er unika porcelæn, hvor jeg lægger mine fugle over på genbrugsporcelæn og nøje håndkomponerer hvert eneste emne.

Porcelæn vækker minder og fortæller historier, når vi genser en del af det stel, vi voksede op med, eller som vi har lidt af i sommerhuset.
På den måde bliver reBird et møde mellem fortid og nutid, og fuglene gør de mormoragtige steldele lidt skæve og personlige. Derfor synes jeg også, de passer ekstra godt på Christianias Julemarked, og jeg er spændt på, hvad sæsonen byder på.

Det er for mange en tradition at tage forbi markedet. Jeg håber at i år, bliver starten på en tradition for reBird, og at de kommende år vil byde på nye kollektioner af porcelæn med fugle og måske andre universer. Det vil tiden vise.

Markedet er åbent fra den 9. til den 20. december. Alle dage kl. 11. til 20. med undtagelse af den sidste dag – der lukker markedet kl. 18. Jeg håber vi ses.

Martine Noring

Tallerken
Tegning af blå fugl, 2015
Terrin
Et fad med en fugl på

1 kommentar til “Martine Norings fugle på julemarked”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *