Om at lave sådan en fin, lille film

Det er nogle år siden, at vores medlem Ditte Gade lavede sin film om Et børnehjem. Den skal du se! Igen – hvis du allerede har set den. Og hvis du ikke har, så får du chancen her. Vi har bedt Ditte fortælle om sit arbejde med filmen, og den beretning kan du også læse her.

Om et børnhjem:

Jeg hører altid forskellige former for underholdning når jeg tegner, bl.a. podcasts. Og da jeg er meget optaget af historiefaget, lyttede jeg for nogle år tilbage til det program fra DR der hedder Radioklassikeren. Her blev sendt en udsendelse fra arkiverne. Udsendelsen hed “Et børnehjem ved Vesterhavet” og her blev skildret forskellige skæbner af børn og unge mennesker, der i 50’erne af den ene eller den anden grund var havnet på børnehjem. Intervieweren var Svend Alkasi, der på en måde, når man som lytter hører ham, er svær at definere som enten værende empatisk eller u-empatisk!

Der var en særlig bid af den én time lange udsendelse, der bed sig fast i mig; det var beretningen om Palle, der som 10 årrig var endt på hjemmet efter grundig svigt af sin mor og en manglende faderfigur.

Jeg må ærligt indrømme, at det ikke i første omgang var min sympati for drengen der fik mig til at tænke, at jeg ville lave filmen, men sproget. Jeg er meget optaget af sprogets udvikling og i det hele taget hvordan folks adfærd ændrer sig gennem tiden. Jeg tænkte, at jeg ville sætte billeder på noget, som man kun kunne “se” med ørerne. Alle gestikulationerne, ansigts mimiker, alt det, som man ikke kunne se, ville jeg synliggøre, og lade dette gamle medie møde et nyt. Og så understregede historien blot den fine symbiose, der kom ud af det.

Jeg lavede det blot som et fritidsprojekt, det var overskueligt, for lyden var der, jeg skulle blot lægge billeder til, og det var en sjov sammenhæng mellem en virkelig dokumentar og et fiktivt billede. Og da jeg lagde det på min egen hjemmeside og de sociale medier, blev jeg overvældet over interessen for det, jeg havde lavet. Jeg havde tilsyneladende nået ud til langt flere end jeg nogensinde kunne drømme om. Især dem, som filmen i bund og grund handlede om. Jeg hørte fra de “gamle” drenge fra Godhavn, der virkelig kunne relatere til filmen, og som var glad for, at jeg havde sat problematikken fra dengang i et nyt lys. Og pludselig kom der mere fokus på området. Ikke længe efter, jeg havde lavet filmen, dukkede den danske spillefilm “Der kommer en dag”, der også omhandler Godhavn hjemmet, op. DR anmeldte den, og i samme øjemed ville de bruge klip fra min film i Filmland til at sammenligne med den lange spillefilm (og jeg blev noget glad, da jeg hørte anmelderne rose min film lidt mere end den store film).

Herefter blev filmen også brugt til DR’s temauge “Stop volden mod børn”, så alt i alt har den været brugt til lidt af hvert. Og sidst men ikke mindst blev den også indstillet til en pris hos filmmagasinet Ekko i kategorien bedste animationsfilm, men vandt desværre ikke. Den havde dog ligget i top 10 på Ekkos shortlist i 13 uger, hvilket må siges at være en del.

Jeg får stadig henvendelser på filmen, hvilket jeg er glad for, og håber at kunne lave mere af den slags i fremtiden

4 kommentarer til “Om at lave sådan en fin, lille film”

  1. Nu kommer den gammeldags her og siger, at man bør stave interviewerens navn korrekt.
    Ellers er det en fin lille sag, du har lavet!

    Mvh Bjørn

  2. Det er en meget fin film, så jeg forstår godt den har fået den udbredelse den har. Varme hilsener Alice

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.