Til dig med freelance-budgettet

Fastansatte har ofte svært ved at forstå, hvorfor freelancere skal have en meget højere timeløn end dem selv for at opnå en hyre, der matcher deres egen. Her kommer en forklaring – og en opsang – fra freelance-grafiker, illustrator og medlem af Tegnerne Julie Asmussen:

Har du nogensinde regnet på, hvor mange lønkroner der egentlig løber ind på din konto, mens du – som fastansat – indtager din første kop morgenkaffe på kontoret?

Hvis du tjener – lad os sige – omkring 40.000 kroner om måneden før skat, får pension og feriegodtgørelse oveni og arbejder 37 timer om ugen, vil der – i løbet af de 10 minutter, det tager dig at smide jakken, starte computeren op, sludre med kollegerne og finde vej ned til køkkenet eller kaffeautomaten – være røget cirka 41 kroner ind på din lønkonto.

Når du senere på dagen vender tilbage til din pind efter en halv times betalt frokostpause, er du blevet cirka 143 kroner, inklusive pension, rigere, og mens du laver kruseduller på notesblokken under jeres timelange mandagsmøde, vil alene din pensionsopsparing være vokset med omkring 42 kroner.

Det er penge, der vel at mærke også ryger ind, når du eller dit barn må blive hjemme under dynen, når du venter på, at it-afdelingen fixer servernedbruddet, når du og kollegerne holder personaledag, og mens du som en del af festudvalget planlægger årets julefrokost.

Det er penge, der pibler ind, mens du sidder fast i trafikken, når du går til tandlæge i arbejdstiden eller tager en spadseretur med kollegerne på sommerseminaret. Tilbringer du en normal arbejdsdag på kontoret, kan du således stikke cirka 286 kroner i lommen, inklusive pension, for hver af de 7,4 timer, du som fastansat sidder på din pind, hvilket beløber sig til lidt over 2.000 kroner, når du siger farvel til kollegerne og vender snuden hjemover efter endt arbejdsdag.

Måske aner du allerede nu, hvor jeg vil hen.

Det, jeg gerne vil med dette blogindlæg, er at få de af jer fastansatte, der sidder på freelancebudgetterne, til nøje at reflektere over, hvad jeres egen arbejdstid egentlig løber op i kroner og ører. På den måde håber jeg at skabe en bedre forståelse for, hvad en fair takst til en freelancer, der skal udføre en opgave, du eller dine fastansatte kolleger ikke selv kan løse, bør ligge på.

For hvad koster en freelancer-time egentlig, hvis den skal modsvare din faste hyre?

Freelancerens mange udgifter

Ifølge journalist og kommunikatør Majbritt Lund, der er forfatter til den letlæste bog ‘Selvstændiges guide til flere penge’ fra 2012, tjener en fastansat journalist i 2012-tal den nette sum af 526.896 kroner om året, når ”diverse tillæg, arbejdsgiverbidrag til pension og yderligere omkostninger som ATP, Barsel.dk, ferietillæg og udgifter til efteruddannelse” er regnet med. Beregningerne i bogen er ifølge forfatteren baseret på tal fra Dansk Journalistforbund.

Den halve million stemmer meget godt overens med, hvad min mand – der er DJ-medlem og ansat i staten som kommunikationsmedarbejder og redaktør – tjener i 2018-tal, hvilket netop giver ham en månedsløn på omkring 40.000 kroner plus pension og feriegodtgørelse. Det svarer til en årsløn på cirka 550.000 kroner inklusive pension. Og du kan selvfølgelig sagtens finde eksempler på redaktører og kommunikationsfolk, der tjener både mindre og meget mere.

Når jeg som freelancegrafiker med eget firma og 20 års erfaring også skal have 40.000 kroner i løn om måneden plus pension, er en god halv million imidlertid ikke nok. For oven i min løn har jeg – eller mit firma – også udgifter til for eksempel kontorplads, forsikringer, revisorbistand, web hosting, telefon, arbejdsstation(er), billedbehandling, printere og harddiske, værktøj, materialer, transport, repræsentation og altid opdateret software – for bare at nævne nogle få poster i mit efterhånden omfattende virksomhedsregnskab. Faktisk løber udgifterne i min lille virksomhed – som godt nok er inde i en dyr etableringsfase – op i cirka 12.500 kroner om måneden: Et beløb, der altså kommer oven i lønnen. Vi kan således lægge 150.000 (12 x 12.500) kroner til de 550.000 kroner.

Hertil kommer, at jeg selvfølgelig – for at kunne levere ydelser på et niveau, som matcher mine fastansatte kunders (der som min mand er redaktører eller kommunikationsmedarbejdere ansat i større organisationer) – gør ligesom dem: Jeg efteruddanner mig. Jeg holder mig ajour – fagligt såvel som teknisk. Jeg deltager i konferencer og fagligt arbejde. Jeg plejer mit professionelle netværk, forsøger at holde diverse sociale profiler og hjemmesider nogenlunde up to date, udvikler nye tidssvarende ydelser og produkter, går til møder med potentielle kunder, udveksler knowhow med kolleger, foretager salg og markedsføring, timeregistrerer minutiøst for at kunne fakturere mine kunder korrekt og holder snor i min pensionsopsparing, mens jeg hele tiden prøver at forbedre mit workflow.

Faktisk har ikke bare jeg, men den typiske freelancer så mange gøremål (idet der også går tid til sygefravær, barsel, ferie og orlov), at hun ifølge DJ’s spritnye guide til selvstændige og freelancere ’En samling gode råd’ kun kan fakturere omkring 60 procent af sin tid.

Freelancere har altså både flere udgifter og mindre tid til at tjene pengene hjem, end en fastansat har. Derfor er en freelancers timepris nødt til at ligge væsentlig højere end en lønmodtagers timeløn.

I mit tilfælde kommer regnestykket til at se sådan her ud: Løn + firmaudgifter = cirka 700.000 kroner. Og ifølge DJ’s nye guide til selvstændige og freelancere, svarer de 60 procents faktureringstid til, at jeg kun har 1.184 timer at hive min løn hjem i. Altså skal jeg fakturere i omegnen af 591 kroner per time for at kunne dække min løn, pension og virksomhedsudgifter.

Lad os runde tallet op til 600 kroner og se nærmere på, hvad taksten betyder i praksis.

Tre timer til en fotoopgave

600 kroner i timen betyder for eksempel, at den 10 minutters telefonsnak, du som fastansat redaktør har med din freelancende grafiker om de ekstra tekstrettelser, der skal laves i en ellers trykklar og godkendt pdf, er 100 kroner værd. 600 kroner i timen betyder også, at den ekstra kilde, du beder freelancejournalisten tage med i artiklen, løber op i 1.200 kroner, forudsat at operationen kun tager et par timer.

Som du kan se, løber beløbene lynhurtigt op, hvilket enhver, der administrerer et freelancerbudget, bør være bevidst om. Det er en erfaring, jeg selv har gjort mig som layouter på fagbladet Journalisten tilbage i 2007-2011.

Her hyrede jeg blandt andet fotografer til diverse fotoopgaver. Journalistens takst på dette tidspunkt var 2.500 kroner for et bagsideportræt. Det er jo umiddelbart en god slat penge. Tager vi udgangspunkt i den timetakst på de 600 kroner, som jeg bruger som udgangspunkt (og som, jeg ikke tror, har ændret sig meget siden dengang), betyder det imidlertid, at fotografen kun havde lidt over fire timer til at løse opgaven i, inklusive at få den hamrende gode idé, jeg selvfølgelig forventede, inklusive at transportere sig til og fra location, foretage efterfølgende udvælgelse og billedbehandling og uploade skidtet via WeTransfer. Personligt synes jeg, at det er meget lidt tid.

Lad os tage et andet eksempel på timeforbrug: Mange af mine freelancende grafikerkolleger tilrettelægger bøger. Ved et endog stort bogprojekt kan honoraret meget vel ligge på omkring 25.000 kroner. Branchen er jo presset, siger redaktørerne, og man kan ikke tjene de store penge på at layoute bøger mere.

Hvis en grafiker skal følge taksten på de 600 kroner, fordi han eller hun jo selvfølgelig gerne vil have en løn, der modsvarer forlagsredaktørens, har han eller hun altså kun små 42 timer til at layoute en bog på – lad os forsigtigt sige – 175 sider, samt komme op med en fantastisk forside og et lækkert designkoncept. Her skal timerne vel at mærke også dække møder, mailkorrespondance, projektledelse, eventuel rentegning, sikkert et hav af korrekturgange, plus klargøring af pdf´er til tryk med videre. Her kan man jo spørge sig selv, om du som redaktør vil mene, at det er forsvarligt? For du har garanteret selv lagt flere ugers topkvalificeret arbejde i manuskriptet – har du ikke? Og du forventer vel samme indsats af din dygtige og dedikerede grafiker?

Her er det desværre min erfaring, at fastansatte er så lykkeligt uvidende om størrelsen (eller den blotte tilstedeværelse) af deres egen faste indkomst, at de simpelthen ikke er i stand til at estimere en fair freelancehyre. Man kunne kalde dem lønblinde. Jeg har således hørt flere redaktører sige noget i retning af:

“Det er altså virkelig et con amore-projekt, det her. Vi kommer ikke til at tjene på det. Vi gør det kun fordi, vi synes, det her er et virkelig fedt projekt.”

Her synes de så bare helt at glemme, at de selv har deres faste indtægt. Con amoren må du som freelancer stå for.

Freelancer, kend din pris

Sammenstillingen af fastansattes og freelanceres indtjening er imidlertid kun rimelig, hvis arbejdsindsatsen for begge typer af mediearbejdere er den samme. Og vi må formode, at de fastansatte, der går til den der hyre på omkring de 40.000 kroner, som hele mit regnestykke tager udgangspunkt i, sidder klistret til deres pind mindst 37 timer ugentligt, knokler, mens de gør det, arbejder over indimellem og – for manges vedkommende – sikkert har laptoppen fremme på skødet i arbejdsøjemed, når ungerne er puttet om aftenen – og måske, ligesom min fastansatte mand, må nøjes med seks ugers ferie.

Hvis du, som freelancer, i modsætning hertil (som jeg selv) nyder din frihed, herunder at du kan tage dig en ekstra fridag, når solen skinner, nappe dig en ekstra uges sommerferie eller tage dig tid til at arbejde frit med egne kunstneriske projekter, er det jo ikke nødvendigvis noget, dine fastansatte kolleger skal betale for, når de hyrer dig.

Derfor er det vigtigt, at du som freelancer opstiller dit eget regnskab over, hvilken timebetaling der er reel og rimelig for dig. Men det kræver, at du gider at tage fat i et Excel-ark og regne ud, hvad en time i din forretning faktisk koster. Her er Majbritt Lunds bog ’Selvstændiges guide til flere penge’ og DJ’s guide ’En samling gode råd – til selvstændige og freelancere’ gode værktøjer. Hvis du har gjort dit økonomiske hjemmearbejde, vil du få større vægt bag ordene, når du skal forhandle prisen for dit næste projekt. For intet af det, du laver, skal jo være gratis, og du må og skal kende din pris for ikke at underbyde dine kolleger.

Her kan det være interessant at kigge på fakturering af ydelser i helt andre brancher: Jeg er så heldig at layoute nogle sider af Tandlægebladet på månedsbasis, og vi har tidligere bragt en artikel om tandlæger, der kvier sig ved at tage betaling for alle deres behandlinger, fordi, de synes, det bliver for dyrt for patienterne i stolen. Her er Tandlægeforeningen – tandlægernes svar på DJ – klare i spyttet: Manglende fakturering opfattes slet og ret som overenskomststridigt.

Som Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningens klinikejerudvalg, formulerer det i en artikel om problemet, bragt i Tandlægebladet nr. 6, 2016:

“De tandlæger, der ikke rubricerer tandrodsrensningerne korrekt, svigter kollektivet, fordi de er med til at give et skævt billede af det reelle ydelsesforbrug.”

Omsat til vores branche kan man gå så langt som til at kalde dig en skruebrækker, hvis du ikke tager betaling for alle dine ydelser –eller kender din timepris.

Hvis din oplevelse imidlertid er, at taksten på 600 kroner i timen (og du kan sikkert sagtens finde udregninger, der giver en højere sats) er fuldstændig uopnåelig, kan det være, at du skal overveje, om dine kunder virkelig fortjener at få din dyrebare tid og dine ydelser foræret. Særligt for grafikere kan det i stedet være relevant at bruge din dyrebare tid på at lave egne produkter som for eksempel plakater eller kalendre, som du så sælger gennem din egen webshop, fremfor at blive ved med løse underbetalte opgaver for fastansatte kunder, der har glemt, hvor meget de selv får i løn. Blogindlægget her, om hvordan andre dygtige grafikere har gjort, kan måske inspirere dig.

Et mere solidarisk arbejdsmarked

Skaren af medie-folk med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet – også kaldet ’prekariatet’ – vokser i disse år. De mange og massive fyringsrunder på de store dagblade de seneste par år underbygger denne tendens. Der vil med andre ord komme flere og flere freelancere og færre og færre fastansatte.

Netop derfor har vi brug for at skabe en fælles forståelse for, hvad tingene koster, og hvad der er en anstændig hyre, så vi – i det mindste inden for journalistforbundets rammer – kan få skabt et solidarisk arbejdsmarked, hvor der ikke er forskel på at sidde på det faste flæsk og hænge i en løs freelancertråd. Vi skylder simpelthen hinanden at sætte pris på vores alle sammens arbejde. Og den pris hedder (ifølge mine udregninger) 600 kroner i timen, hvis du skal betale dig fra en opgave, du ikke selv kan udføre – vel at mærke, hvis du selv tjener 40.000 kroner om måneden plus pension og før skat, og hvis du ynder at arbejde med freelancere, der er lige så prisværdige som dig selv.

Sagt på en anden måde – og uden at det skal lyde som en trussel (nej, forresten, det skal det faktisk): Det er nu, at alle jer på de faste pladser skal begynde at betale os freelancere en ordentlig hyre. Så er timebetalingen jo ligesom trukket op på et anstændigt niveau, når I kommer ud på vores side og skal sætte jeres pris.

Noter:

I regnestykkerne ovenfor har jeg taget udgangspunkt i min fastansatte, statsansatte mands løn. Han er kommunikationsmedarbejder og redaktør.

Hans årsløn uden pension: 469.508 kroner (Tallet er lig med A-indkomst før arbejdsmarkedsbidrag og skat, baseret på sidste lønseddel fra december 2017.)

Timeløn uden pension: 244 kroner (469.508 kroner divideret med 1.924 timer)

Årlig pension: 80.286 kr.

Pension pr. time: 41,7 kroner (80.286 kroner divideret med 1.924 timer)

Man regner med, at fuldtidsansatte medarbejdere i staten arbejder 1.924 arbejdstimer på et år, hvilket giver en ’minutløn’ uden pension på 4,1 kroner, en ’minutpension’ på 0,7 kroner og en ’minutløn’ inklusive pension på 4,8 kroner.

Der tages forbehold for regnefejl.

Julie Asmussen

er freelancelayouter og -illustrator samt ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er tidligere art director på Journalisten frem til 2011, og før det medstifter og partner i designbureauet Spild af Tid. Her på journalisten.dk vil Julie Asmussen dele sine erfaringer og tips om trends og teknologi inden for layout, illustration og visuel kommunikation.