Støtte til redesign af illustrationer i en populær bog

Claus Riis søgte Tegnerforbundets Fond for Copydanmidler om støtte til at give illustrationerne i en allerede godt brugt bog et brush up inden nyudgivelse. Claus har skrevet til os om arbejdet med bogen:

Redegørelse for brug af legat fra Tegnerne at re-tegne ’Hr Pølle, historien om hvordan Oscar lærte at gå på toilettet’, til udgivelsen af 7. oplag.

Nytårsaften 2013 mødte jeg psykolog Birgitte Meldgaard som havde en historie hun mente kunne bruges til en børnebog:
I sin behandling af børn, som i en sen alder stadig nægtede at gå på toilet, brugte hun fortællingen om en dreng, Oscar. Han finder en dag en talende bæ, lort, pølse, eller hvad man nu foretrækker at kalde sådan en, i sin ble. Hr. Pølle er gnaven og træt af at blive trykket og mast nede i bleen. Han vil meget hellere ned i kummen, og videre ud i kloaken, kaldet Pølle-plaskeland. Og så overtaler han Oscar til at droppe sin ble, og bruge toilettet i stedet for.

Jeg skrev teksten ud fra Birgittes fortælling, og lavede et par prøvetegninger til. Og flere tegninger, da vi havde fået det første afslag. Vi prøvede yderligere et par forlag som mente, fair nok, at der var rigeligt med historier om lort på markedet.

Så sendte vi bogen til Bjarke Larsen fra forlaget Pressto, og han så et potentiale: Hr. Pølle skulle lanceres som en bog, skrevet af en fagperson, som arbejdede med et seriøst problem, og ikke som en sjov bog om lort.
I 2015 udkom den så, med titlen ’Hr pølle – historien om hvordan Oscar lærte at gå på toilettet’. Birgitte havde skrevet et afsnit med råd og vejledning til forældrene bag i bogen. Der kom en PR-agent på, som skaffede omtale, blandt andet i TV2 morgen. Her sad Birgitte med en dreng som havde haft nytte af historien, og pludselig var bogen en aldeles uventet nr. et på en Bog-Robottens bestsellerliste.

Teksten blev strammet op i 2. oplag. Men tegningerne er ikke blandt dem jeg er mest tilfreds med, og jeg har længe villet forbedre dem. De var lavet af flere omgange, ændret frem og tilbage, og så var det første gang jeg brugte Photoshop i en hel bog.
Trods det har bogen siden udgivelsen solgt ca. 7000 eksemplarer, og vedbliver stødt med at sælge over 1000 eks. pr. år. Den virker åbenbart for rigtigt mange børn, og har fået status som ‘bogen’ man bruger, når det er tid til toilettræning.

Derfor har det også med en vis bæven for at ødelægge noget af magien, at jeg gik igang med at redesigne illustrationerne. Birgitte var heller ikke glad for alt for mange ændringer, og så har jeg måttet sande at det er svært kun at resigneret dele af en bog, og prøve at tegne som jeg gjorde for 6 år siden. Men med hårdt arbejde kom der forbedringer på de fleste opslag til 7. oplag.
Siden er 8. oplag trykt, hvor jeg også har ændret på et par opslag. Og jeg vil sikkert gøre det fremover, små detaljer, som de næppe andre end jeg kan se.

Men nu vil jeg betragte legatet som brugt. Bogen har i 2019 solgt over flere eksemplarer end nogensinde, næppe på grund af de nye tegninger, men det er tilfredsstillende for mig at den ser lidt bedre ud. Og Birgitte og jeg kan glæde os over at have sparet klimaet for adskillige ton lortebleer.