Niels Roland har påtaget sig at forklare Niels Bohrs teori om atomernes hemmelige liv, så vi alle sammen kan forstå det. Som tegneserie naturligvis! Han har skrevet til os:
I maj udkom min graphic novel “Niels Bohr – kvantespring i København” på forlaget Eudor. På 130 sider påtager jeg mig at give et portræt af Danmarks berømte fysiker og Nobelprismodtager (i 1922), men det er ikke en traditionel biografi. I stedet har jeg valgt den vanskelige rute ved (med Bohr som en slags vært) at forsøge at forklare, hvad kvantefysikken går ud på for læsere, der ikke nødvendigvis ved noget videre om fysik eller forstår sig på indviklet matematik (med andre ord: Sådan nogen som mig selv!).
Det interessante ved at angribe emnet i tegneserieform er, at kvantefysikkens ophævelse af den klassiske fysiks principper om tid, rum og kontinuitet har en slags parallel i det tegnede univers, hvor man uden videre kan springe frem og tilbage i tid eller gå gennem en dør og pludselig befinde sig i en analogi i kridtstreg på en fysikers tavle.
En af besynderlighederne ved kvantefysikken er, at man ikke kan sige noget sikkert om en partikels egenskaber mellem de målinger, man foretager. På samme måde kan man ikke med sikkerhed sige, hvad der foregår mellem de enkelte billeder i en tegneserie. Som læser har vi vores forventninger til, hvad der vil ske, men undertiden er det jo netop det uventede, der viser sig at være pointen med det hele.
Niels Rolands hjemmeside finder du her.
Og på Instagram finder du ham her.
Hej Niels
Den vil jeg glæde mig til at læse. Kh Maj
Så spændende. KH Alice Faber