Vores tidligere formand Bente Zeij er død

Tegnerforbundets mangeårige formand, Bente Zeij, er død. Vi har bedt en anden tidligere formand, Poul Anker, om at skrive mindeord:

Bente Zeij blev 90 år

Efter et langt og spændende liv i Tegnernes verden er Bente Zeij gået bort her i starten af februar 90 år gammel, hvilket får mig til at skrive lidt om en god kollega i tegnerfaget.
Efter uddannelsen på Tegne- og Kunstindustriskolen her i København i 50 ́erne arbejdede hun med forskellige jobs indenfor faget bl.a. i samarbejde med skrifttegneren Billmann- Petersen, som hun beundrede meget. Blandt hendes mange gøremål stod Bente ofte model i forbindelse med croquis-tegning i fagets tjeneste.
Helt specielt husker jeg hendes overraskelser over, at hun var kommet i bestyrelsen, for hun blev så glad, at hun udtrykte sin glæde med at stå på hovedet for alle generalforsamlings deltagerne i “De Små Haver” på Frederiksberg.
I det daglige arbejde i bestyrelsen husker jeg Bente som konstruktiv og igangsættende, med mange fagrelaterede foreningsmøder i mødesalen hos Bente i “Stiftelsen”, + utallige bestyrelsesmøder i foreningen.
Gennem en årrække arrangerede hun flere forskellige udstillinger her i landet af medlemmernes kreative arbejder.
Efter min afgang i bestyrelsen, husker jeg ikke så meget, og husker stadig på et godt samarbejde med Bente.

Poul Anker
tidligere formand for Tegnerforbundet af 1919

Fra Anne Gyrithe Schütts skitsebog: Bente med Tegnerforbundet i London i 2014
Bente og Dronning Margrethe er to af de få, der har modtaget den særlige hæder: Adeil-ordenen. Her står Bente på hovedet ved en generalforsamling
Tre tidligere formænd for Tegnerforbundet ved overrækkelsen af Svend Grams Mindelegat på Frederiksberg i 2017: Arne Dahl, Poul Anker og Bente Zeij

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *