Velkommen i 2019

Her på kanten af det nye år – vores 100 års jubilæumsår – er det tid til tænke på tiden, der gik og på tiden, der kommer. Anne-Mette Odgaard har tryllet med tankerne om tiden og tegningen. Og hun har sat tankerne på vers.

Værsgo’! Her er et 100-års-tegner-jubilæums-nytårs-digt:

Vi tegner og tegner,
mens tiden den går,
så nu har vi tegnet
i hundrede år.

Vi tegner det store
og lidt for de små,
så det der det svære
bli’r til at forstå.

Vi går over stregen
dog ikke ret tit,
men hjernen slår krøller,
når ord er for lidt.

Vi tegner det hele,
som kun vi formår,
og nu har vi gjort det
i hundrede år.

Hvis verdens profeter
og guder det vil,
så ta’r vi da sikkert
et hundred år til.

Anne Mette har taget billedet af nytårsfyrværkeriet

5 kommentarer til “Velkommen i 2019”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *