Tegnernes medlemskort giver nye fordele

Forhåbentlig oplever vores medlemmer, at der er fordele ved at være medlem af Tegnerne. På hjemmesiden her kan man få et indtryk af vores aktiviteter – og hvis nogen skulle komme i tanker om nye projekter, vi bør gå ind i, er vi altid åbne for forslag.

En af de ting bestyrelsen arbejder på, er at skaffe vores medlemmer fordele ved fremvisning af medlemskortet. Der arbejdes fortsat med at kontakte museer, udstillingssteder, butikker mm.

Indtil videre har vi fået tilsagn om gratis adgang ved forevisning af medlemskortet fra følgende udstillingssteder: Fuglsang Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Janus – Vestjyllands Kunstmuseum, Nivaagaards Malerisamling, Silkeborg Bad og Vendsyssel Kunstmuseum.

Listen vil løbende blive opdateret og kan fremover ses ved at bruge linket ‘om Tegnernes medlemskort’ i højre kolonne på hjemmesidens forside og under menupunktet ‘Om foreningen’.

… og nu vi er ved de gratis glæder, kan vi samtidig henlede opmærksomheden på de udstillingssteder, der har gratis adgang for alle fx Davids Samling, Kastrupgaard og Kunsthal Aarhus.

Dejlige Fuglsang Museum er et af de steder, hvor medlemskortet giver adgang

1 kommentar til “Tegnernes medlemskort giver nye fordele”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *