Tegnerforbundets jul 2020

Først tegner vi, så spiser vi! Det er opskriften på Tegnerforbundets julearrangement, og i år besøger vi først Den Kongelige Afstøbningssamling og derefter Restaurant Cap Horn i Nyhavn.

Siden vi sidst besøgte Den Kongelige Afstøbningssamling i 2015, har denne enestående samling mest været i mediernes søgelys, når der var dårligt nyt. Først blev samlingen, som er en af verdens største, lukket – og kan kun besøges efter forudgående aftale, siden har der været talt og skrevet sørgeligt meget om at nedlægge samlingen eller i hvert fald om at fjerne den fra det fantastiske, gamle Vestindisk Pakhus tæt ved Nordre Toldbod i Københavns Havn.

Men til Tegnerforbundets julearrangement tilbringer vi tre timer i afstøbningssamlingen dels med at tegne og dels med en rundvisning, hvor vi kommer til at høre om både samlingen og huset.

Bagefter spadserer vi den korte vej til Nyhavn, hvor vi indtager årets julefrokost i Restaurant Cap Horn.

Kom med til Tegnerforbundets julearrangement:

Onsdag d. 25. november 2020

Den Kongelige Afstøbningssamling,
Toldbodgade 40 i København – kl. 15-18
(rundvisning cirka kl 16-17)

Restaurant Cap Horn, Nyhavn 21 – kl. 18:30

Tilmelding senest d. 15. november til Henriette

For besøg i afstøbningssamlingen og mad og drikke i Cap Horn betales i alt 100 kr til Tegnerforbundets konto (Reg.: 1551 Kontonr.: 366 804 29 45 eller på Mobile Pay: 236419)

Læs mere om Den Kongelige Afstøbningssamling på linket her

Læs mere om Restaurant Cap Horn på linket her

Vi har tegnet i afstøbningssamlingen før ...
... og der er virkelig meget at gå på opdagelse i.
Peter Hermann tilbragte noget tid i selskab med Moses, sidst vi tegnede i afstøbningssamlingen

1 kommentar til “Tegnerforbundets jul 2020”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *