Tak for støtte til CPH Zine Fest

CPH Zine Fest blev afholdt d. 23 oktober 2021 12-19 i Ungdomshuset, Dortheavej 61

Med Tegnerforbundets støtte har vi kunne fremme zine kulturen i 2021 efter et hårdt ramt 2020. Vi modtog støtten i marts 2020, lige da covid-19 ramte og Danmark gik i lockdown. Det udskød CPH Zine Fest, som normalt ligger den sidste weekend i oktober hvert år. Men det gav os tid til eftertanke; hvad kunne vi gøre anderledes? Som mange andre blev vi nødsaget til at holde små online events, men som gav kunstnerne og CPH Zine Fest fin eksponering online.
Da Danmark begyndte at åbne op igen, var vi sultne efter at afholde fysiske events og vi fik mulighed for at lave et sommer event i samarbejde med Literaturhaus og kunstneren Matilde Digmann. ‘Zinefest i Møllegade’ d. 6 august fik støtte af Statens Kunstfond til leje af Literaturhaus og honorarer til oplæsere.

Med Tegnerforbundets Copy-Dan midler har vi blandt andet kunne printe de flotte plakater (tegnet af Elise Esposito) hos Obra Press, som er en lille printvirksomhed, der specialiserer sig i risoprint. Vi ønsker, at støtte mindre virksomheder, som samtidig bidrager til de små kunstneres arbejde. Vi har haft mulighed for, at reklamere for zine festen både gennem sociale medier og medbragte flyers til forskellige events vi har deltaget i. Vi har kunne afholde CPH Zine Fest med bedre skiltning og flot pynt for at skabe en hyggelig stemning i de rå omgivelser der er i Ungdomshuset. Den kombination er essensen af zines og det er derfor det er vigtigt for os, at afholde det i et hus, som Ungdomshuset. Punk kulturen har været med til, at gøre zines til det det er i dag og det er vigtigt, at bibeholde det. Derudover har vi haft mulighed for, at lave workshops, som har været med til at skabe større forståelse for, hvad Zines kan som medie. Hvordan alle, lige meget hvor gode eller dårlige de er til at tegne, kan skabe en lille bog, en fortælling, som er med til at åbne op for deres indre kreative rejse. At vi alle har noget, at sige, at skulle ud med, lige meget hvem vi er. Til CPH Zine Fest får man så mulighed for, at se om de fortællinger man har skabt, har interesse for andre og det er i de møder, der opstår noget interessant. Her har man mulighed for, at snakke med kunstneren og spejle sig eller bedre forstå andres perspektiver, som ikke normalt får en stemme.
I år havde vi 55 kunstnere og standholdere, 10 mere end vi plejer, da vi fik flere ansøgninger indenfor deadline end vi har haft før. Vi kuraterer ikke, men vælger alle der opfylder vores eneste krav; at man laver zines eller small press. Der var både danskere, tyskere, svenskere, franskmænd og en fra Grækenland i år. Zinekulturen er international og det var utroligt, at se folk rejse til vores lille zine fest i Danmark efter en pandemi. Det var som altid velbesøgt hele dagen og folk blev også for at nyde en kop kaffe og et stykke kage.

Tak for at støtte vores arbejde med at fremme de små kunstneres arbejde og give dem en plads i en ret hård industri, hvor marginaliserede grupper ikke altid får en stemme.

Best
__
Sandra Sundquist

visual artist
graphics
organizer

1 kommentar til “Tak for støtte til CPH Zine Fest”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.