Det tog noget tid at blive færdig med illustrationerne til ‘Skrammelkatten kommer til Huleby’, men nu er den udkommet, og illustratoren Magnus Værness, som modtog støtte til projektet fra Tegnerforbundets Fond for Copydanmidler, har sendt os denne beretning:
Rapport fra Skrammelkatten
I april 2017 var jeg så heldig at modtage Tegnerforbundets legat, til mit arbejde med illustrationerne til Brian P. Ørnbøls tekst “Skrammelkatten kommer til Huleby”. Den udkom endelig på forlaget Calibat i efteråret 2018.
Forfatterens tekst er sjov og småt absurd med mange sproglige finurligheder og påfund. Kort fortalt handler den om en blåstribet kat med gule gummisko og pirathat, der kommer til Huleby for at prale af at den er så dygtig til at bygge ting. Stjernekiggeren, en meget snobbet varan og vigtg indbygger i Huleby, bliver sur over at katten får al opmærksomheden og udfordrer katten til at løse byens problem med den manglende belysning. Hvis han klarer det, må han godt blive. De to går så i gang med at byggeenrumraket for at rejse ud i rummet og hente stjerner til gadebelysning. Under arbejdet og rejsen bliver de to gode venner og begynder at hjælpe hinanden og oplever mange mærkelige ting sammen.
Bogen kom i stand ved at jeg viste forlægger Emil Blichfeldt nogle af mine tegninger af karikerede dyr, i håb om at vi kunne finde et projekt at samarbejde om. Han viste tegningerne til Brian P. Ørnbøl som lod sig inspirere til teksten til “Skrammelkatten .. ”
Teksten blev så vildtvoksende og fantasifuld, at det var en stor fornøjelse at finde på billeder til den. Fordi det var et projekt jeg selv havde været med til at igangsætte, følte jeg medejerskab til det og havde store ambitioner med illustrationerne. De skulle gerne spejle tekstens absurde komik og de billeder jeg så for mig da jeg læste den. I tillæg var det en brat læringskurve, fordi det var mit første større forsøg på digital farvelægning. Derfor tog arbejdet lang tid, men både forlægger og forfatter var heldigvis så tålmodige, at blev muligt at færdiggøre bilderne på den måde jeg så dem for mig. Ikke mindst lærte jeg en masse nyt som jeg kan bruge i mit arbejde fremover.
Magnus Værness
Den ser virkelig spændende ud 🙂
den ser spændende ud.