Nyt værksted og galleri i Ærøskøbing

Naja Abelsen har travlt i disse dage med at blive klar til åbning af sit nye værksted/atelier og galleri i Ærøskøbing, men hun har taget sig tid til at fortælle os lidt om forberedelserne:

I november flyttede jeg ind i et større lejemål i Ærøskøbing, (fra en adresse 200 m væk) og har til mit arbejde nu svimlende 135 m2 i butiksplan, og yderligere vinter-tegnestue på 25 m2 på 1. salen, i forbindelse med min private lejlighed.

Det store er eet stort lokale, som kombinerer arbejdsplads, galleri, hygge-mødeafdeling og lager bagerst.
Det er sydvendt, så lyset vælter ind, hvad der er godt for mig, men ikke for de sarte tegninger og akvareller, så jeg må sno mig for at skåne værkerne, der hænger på væggene – de er ved at blive hængt op i skrivende stund.

Til at flytte og indrette mig har en masse dejlige, lokale mennesker og familie hjulpet til, er dem evigt taknemmelig! Dette er mit andet arbejdssted overhovedet med fri adgang for gæster og kunder. Fik mit første lille da jeg flyttede til Ærø for snart 6½ år siden. Gevaldigt hvad det har betydet at have sådan et åbent værksted!

Og så er jeg så heldigt indrettet, at jeg arbejder fint med både diverse afbrydelser og snak og folk der kigger på.
På 1. salen regner jeg med at afholde små tegnekurser for 6-8 personer ad gangen, mest om vinteren, og evt. i korter kurser, i butiksområdet, om sommeren. Bliver dejligt at få 3 arbejdsborde samlet på rad og række, til mine projekter, der er tit flere ad gangen jo: egne, udstillinger, bestillinger! Og så et pakkebord, til alt det der ryger ud af huset, da jeg også sælger postkort, plakater, lysægte print, og bøger jeg har bidraget til.

(Åbningen er skærtorsdag kl. 13 og alle er velkomne)

Du kan også besøge Naja Abelsens hjemmeside på linket her.

Hvis du ikke lige kommer forbi Ærøskøbing i den nærmeste fremtid, kan du i stedet se Naja Abelsens udstilling i Vejle.

5 kommentarer til “Nyt værksted og galleri i Ærøskøbing”

  1. Lisbeth Fokdal

    Tillykke med dit nye galleri – værksted og bolig under samme tag….Jeg glæder mig til at se det på onsdag.

    de bedste hilsner fra Lisbeth

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *