Kreative møder i mørke tider …

En aften i hver af de kommende fire mørke måneder: november, december, januar og februar inviteres medlemmer af Tegnerforbundet til kreative møder i København. Det bliver skiftevis hjemme hos Kirsten på Islands Brygge og hjemme hos Henriette på Vesterbro.

Vi opfordrer deltagerne til at medbringe udstyr fra deres hjemlige overskudslagre. På den måde får vi alle sammen ryddet op og oven i købet produceret kunstværker på den klimavenlige måde 🙂

Tanken er at vi mødes om et nyt emne hver gang:

Mandag d. 4. november = tryk (medbring noget man kan trykke med og på: kartofler, grydesvampe og hvad ved jeg + acrylfarve, tekstilfarve, papir, stof … (vi kan ikke lave linoleumstryk eller lignende – det sviner for meget i vores stuer))

Onsdag d. 4. december = julestads (under en eller anden form – medbring alt til faget hørende inklusive saks, lim osv)

Mandag d. 6. januar = kollage (medbring papir, saks, lim, blade, magasiner mm )

Onsdag d. 5. februar = papmache (vi sørger for avispapir og klister men medbring gerne ‘skeletmateriale’ – altså materialer til at bygge en grundform af)

Vi mødes kl. 18 og får lidt at spise og drikke. Der vil være et oplæg om aftenens emne.
Herefter går det løs med klip og klister, blyant, papir osv.

Tilmelding til henriette@sidenhen.dk senest tre dage før hvert møde.

50 kr. pr. aften indbetales på Tegnerforbundets konto: Reg.: 1551 Kontonr.: 366 804 29 45
eller på Mobile Pay: 236419

Der er selvfølgelig grænser for, hvor mange vi kan huse. Derfor gælder først til mølle-princippet ved tilmelding.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *