Fyraftensmøde om bæredygtighed i kulturlivet

Tag med til fyraftensmøde om formidlingens kunst: Kultur – det nødvendige, fjerde ben i bæredygtighed

Dato: Tirsdag den 26. september 2023
Tid: Kl. 15.30-17.30.
Sted: Dansk Kunstnerråd, Hillerødgade 30A, 1. sal. 2200 NV.
Moderator: Jacob Teglgaard, Bæredygtigt Kulturliv NU.

Program: Mød tre medlemmer fra Foreningen af Energi- og Miljøjournalister, som trækker på virkemidler fra kulturens verden på hver deres måde i forsøg på at formidle/lindre/forstå krisernes omfang – og på, hvordan vi kan håndtere og leve med dem. Læs om baggrunden for fyraftensmødet og se mere info om oplægsholderne i invitationen her (pdf).

Arrangører: Dansk Kunstnerråd, Bæredygtigt Kulturliv NU, Foreningen af Energi- og Miljøjournalister.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig senest 22. september til: dkr@dansk-kunstnerraad.dk

OPLÆG:

Mette Kirkegaard: Den levende og lindrende fortælling på tværs af generationer: Sangskrivning, fortælling og naturlyd – stærke værktøjer til at lindre i fællesrum.

Martin Høybye: Kunstneren som forsker inden for klima- og biodiversitetskriserne. Martin Høybye har netop forsvaret en ph.d. inden for miljøhumaniora, hvor han har udviklet sangskrivning som etnografisk forskningsmetode.

Jesper Tornbjerg: Børnebøger om FN’s Verdensmål: Kommunikation i børnehøjde. Om at formidle kompliceret stof for børn og hvordan det kan smitte af på journalistik for voksne.

Efter de tre præsentationer håber vi på en åben diskussion med mødedeltagerne, hvor vi sammen kan udfolde de berørte problematikker. Målet er,at vi alle går fra mødet klogere og rigere. Vel mødt!

Foto: Henriette Wiberg Danielsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *