Fine, små bøger til ungerne

To af vores medlemmer, søstrene Maj og Vibe Ribergård, er kommet på noget, der ligner fast arbejde. De forsyner familiens børn med helt personlige pixibøger – og familien er åbenbart leveringsdygtig, når det kommer til små, nye familiemedlemmer.

Maj har skrevet til os om projektet:

Udfordringer med pixibøger

Vibe og jeg er begyndt at tegne og skrive pixibøger til børn. Familiens børn.

Det hele startede med, at vi ville lave en bog til Cornelia i dåbsgave.

I bogen ’Cornlia tryller’, fortryller hovedpersonen – Cornelia – dyr og blomster omkring hende, mens hun sidder i sin barnevogn, og er på tur med far rundt på Nørrebro.

Bogen hun fik, har hun spist for længst, men den gav os alligevel lyst til at lave en bog mere. Nu til Andreas 3 års fødselsdag. Andrea er (ved at være) tosproget, så der var en interessant udfordring.

Endnu en udfordring viste sig, da Vibe, som har en vidunderlig streg til børnbøger, nægtede at tegne de heste, som er en stor del af historien ’Andrea på Bakkegården’.

”Jeg kan ikke tegne hest. Punktum.”

Så det er mine tunge og mørke heste (illustrationer baseret på fotografier), der befolker Andreas bog. Historien, der er based on a true story, blev et hit hos Andrea. Hun læser den sammen med Mama, der taler spansk og er ved at lære dansk.

Næste udfordring blev Irmas bog. Irma læser selv, hun blev 8 år i sommer. Hun er Harry Potter fan. Så Irmas pixibog skulle være en let læs-selv-bog, helst med en historie lige så spændene og farlig som i J.K. Rowlings bøger, men ikke på mere end 24 sider. Vi lod alligevel pen og tush flyde. Det blev til ’Irma møder Corvus’.

Nu var der slet ingen vej tilbage. Der er to børn og to børnefødselsdage mere i familien. I år.

Men det var også godt, for ’Walter bygger et bjerg’ var en fest at lave. Den får han til sin 2 års fødselsdag her i oktober.

Og Norma får sin ’Norma i Zoo’ (skrevet af Normas mormor og illustreret af Vibe), til sin 3 års fødselsdag, også i oktober.

Vi har haft en fest med at lave bøgerne, men vi har også haft mange diskussioner. For hvem skriver og tegner man til, når man laver pixibøger for de små børn?

Vibe synes at Andreas hestebog fungerer bedst, fordi den er konkret hele vejen igennem. Hestene ligner heste, der skal tælles gulerødder og den slags. Og det kan Andrea selv sidde med.

Men jeg synes jo, at bøger til 2-3 årige, er for barnet og den voksne der læser op.

Bogen skal helst være sjov og inspirerende for begge to. Er den dét, er chancen og muligheden for, at den voksne der fortæller, selv lægger noget til, måske fabulerer videre ud fra tegningerne, og dermed digter med på historien og får den til at leve og udvikle sig i det rum, den bliver fortalt i.

Vi er ikke færdige med at diskutere sagen. Vi fortsætter formodentlig, mens vi laver den næste bog. Jeg tvivler bare på, at det får indflydelse på vores arbejde, for når vi er godt i gang, så løber tegninger og historie foran os i rask trav, uden at se sig tilbage.

Vi er lige pt løbet tør for børn i familien uden egen pixibog. Der er godt nok nogle på vej, men jeg tror at vi – nu med flere bøger i bagkataloget – er ved at være klar til næste udfordring: at lave historier til børn vi ikke kender. Wow!