At mødes eller ikke mødes …

Det er ikke meget vi ses for tiden. De seneste bestyrelsesmøder har været afholdt på Zoom, og en del af bestyrelsesarbejdet har bestået i at aflyse planlagte arrangementer.

Vi har selvfølgelig stadig samarbejde med organisationer som Dansk Kunstnerråd og Visda også via on line-møder, men alt det sjove, som vi plejer at beskæftige os med: at arrangere besøg på kunstudstillinger, at forberede kurser eller fælles udflugter må vi vente med.

Fordi vi savner at se jer, og fordi vi håber at kunne holde vores årlige generalforsamling ude i virkeligheden, har vi besluttet mod vores vedtægter at skubbe generalforsamlingen til tirsdag den 15. juni, og I får selvfølgelig nærmere besked om , hvordan vi fikser den.

 

Vi glæder os til (forhåbentlig snart) at se jer igen.

Bestyrelsesmøde. Sammen hver for sig ... Jeg må sige, at jeg fortrækker at mødes i virkeligheden 🙁

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *