Der kan være jobs at hente for tegnere, der deltager i de to skolemesser, som afholdes i foråret i henholdsvis Aarhus og København. Tegnerne deltager igen i år. Her kan du læse om messerne, og om hvordan du og dine tegninger kommer med.
Kom med på de store skolemesser
Læringsfestival – Bella Center – 1. – 2. marts
Skolemessen – Århus – 26. – 27. april
Alle medlemmer af TEGNERNE er meget velkomne til at deltage på messerne!
Unik mulighed for at skabe netværk
På skolemesserne udstiller de førende producenter af læringsmidler i Danmark. Der findes næppe et område, hvor brugen af tegninger spiller en større rolle. Stort set hvert eneste produkt, der udvikles på dette område, er en potentiel jobmulighed for et medlem af TEGNERNE.
Som aktiv deltager på messerne har du en unik mulighed for at møde redaktører og udviklere, som ofte er på udkig efter en tegner eller illustrator til et af deres projekter. (Læs om tilmelding nederst på siden).
På messerne kan du møde:
Redaktører og producenter af læringsmidler, som måske står og mangler din streg til et projekt.
Ansatte fra landets skoler, som måske gerne vil bruge dig som gæstelærer, foredragsholder eller huskunstner. (Læs mere nede på siden.)
Og selvfølgelig dine kolleger – tegnere, illustratorer, forfattere og andre med et interessefællesskab.
Opdater din profil – vi sælger dig på messerne!
Sørg for at få opdaterer din profil på TEGNERNES hjemmeside.
På messen henviser vi til hjemmesiden.
På messen henviser vi til medlemmernes profiler.
Til vores PR-materiale henter vi tegninger fra medlemmernes profil.
Derfor: find dine bedste tegninger frem og få dem lagt ud på din profil. Skriv også om dig selv, og hvad du ville kunne tilbyde.
Har du et særligt billede, som du ønsker skal repræsentere din streg på messen, så send en besked til: mail@hansoleherbst.dk
NYT – Kom ud på skolerne
Vi vil gerne slå et slag for de medlemmer, som gerne vil tilbyde besøg på skoler. Nogle medlemmer har allerede gode erfaringer på området.
På messerne efterlyser skolerne typisk:
Illustratorbesøg: foredrag af illustrator, som fortæller og tegner om deres arbejde
Workshops: illustrator kommer med oplæg og står for værkstedsundervisning
Gæstelærer: temadage eller emneuger, hvor man deltager i planlægning og gennemførelsen af undervisningen
Huskunstner: udsmykningsopgaver – ofte med inddragelse af eleverne
VIGTIGT: Har du interesse i dette tiltag, så ret henvendelse til Lars eller Hans Ole. Det er vores erfaring, at det er meget vigtigt, at man kan præsentere et konkret oplæg eller tilbud til skolerne, derfor vil vi gerne høre fra de medlemmer, som kunne se muligheder på dette område.
Tilmeld dig nu
Alle medlemmer af TEGNERNE er meget velkomne til at deltage aktivt på messerne!
Man bestemmer selv omfanget af deltagelsen – få timer eller hele messer. Som aktiv deltager vil man stå på standen, snakke med forbipasserende og uddele foldere og lignende. Vi laver en vagtplan, så alle får tid til at komme rundt på messen.
Få mere at vide eller tilmeld dig:
Læringsfestival 2017 – Bella Center – 1. – 2. marts
Kontakt: Lars Bjørstrup larshilmar@gmail.com
Skolemessen – Århus – 26. – 27. april
Kontakt: Hans Ole Herbst mail@hansoleherbst.dk
Så er den ged barberet.
Vil gerne besøge festivallen.
Kan se der er åbent kl. 9 – 16 begge dage.
Men hvad med adgang /navneskilte?
Vh. Jo