Tegnerforbundet er imod lovforslag

Med denne erklæring udtrykker Tegnerforbundet af 1919 modstand mod Regeringens forslag om at kriminalisere ‘utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund’.

Forslaget lyder:

Der lægges med det kommende lovforslag op til at indsætte et stk. 2 i straffelovens § 110 e, hvorefter den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Argumentation imod lovforslaget:

Lovforslaget er så løst formuleret, alt andet end ‘afgrænset og præcist’, at det i praksis giver mulighed for uendelige fortolkninger, hvilket betyder at ‘nålestiksoperationer’ mod ‘utilbørlig opførsel’, kan ramme hvem som helst, når som helst. Den begrænsning af danskernes ytringsfrihed, som blasfemiparagraffen udgjorde, og som folketinget fjernede i 2017, kommer med det nye lovforslag tilbage i en langt værre udgave, med uforudsigelige konsekvenser. For alle der ytrer sig kunstnerisk. For alle der ytrer sig offentligt. For alle der ytrer sig. Ja, for alle, der opholder sig i Danmark.

Tegning af Maj Ribergaard: Er denne tegning en utilbørlig ytring? Vi ved det ikke.

 

4 kommentarer til “Tegnerforbundet er imod lovforslag”

  1. Hej
    Jeg bakker også op om protestskrivet. Mest fordi det er så ufattelig upræcist formuleret, at man nærmest uden at vide det, pludselig kan blive kriminel
    Håber denne skønne tegning er en del af skriver!!

  2. Jeg tilslutter fuld og helt Tegnerforbundets protestskrivelse om planlagte lovforslag om indskrænkning af vores ytringsfrihed.
    Vi må stå fast på at vores ytringsfrihed er en stor del af vores demokratiske leveform.
    Vi skal under ingen omstændigheder lade os bøje i støvet fra udefrakommende udemokratiske magter.
    Det er en glidebane som kan ende i helvede.

  3. Anne-Mette Odgaard

    Udsnit af Altingets kommentar til lovforslaget. Berlingske refererer lignende fra pressemødet den 25. august – at satiretegninger ikke skal forbydes.

    Han (Peter Hummelgaard) understregede samtidig eksplicit, at indgrebet “selvfølgelig ikke omfatter religiøs satire”. Og dermed lykkes regeringen med at undgå enhver tvivl om det spørgsmål, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

    “Nu står det helt klart, at man fortsat kan lave satire-tegninger af Muhammed. Det lykkedes det ellers regeringen at så tvivl om undervejs,” lyder det fra Erik Holstein.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *