Udstillingen FUGL 2019 tager pulsen på dansk fuglekunst anno 2019 og præsenterer omkring 175 spændende værker af 75 forskellige kunstnere, i forskellige kunstarter og materialer, men med det til fælles, at alle værker har fuglen som motiv. Her i blandt medlem af Tegnerforbundet Naja Abelsen.
Museet skriver om udstillingen: I de senere år har Johannes Larsen Museet huset en række markante udstillinger med fuglekunst. Nu gør vi det igen. Og denne gang med udgangspunkt i et open call til alle kunstnere med et bud på fuglekunst anno 2019. Vi modtog ikke færre end i alt 1.176 forslag til udstillingen!
Ud over de kunstnere, som kommer med på udstillingen via open call-processen, har Johannes Larsen Museet også inviteret de kunstnere, som var med på 2016-udstillingen, til at bidrage med værker til FUGL 2019. Det drejer sig om: Alfio Bonanno, Carl Christian Tofte, Jens Bohr, Jens Gregersen, Jens Overgaard Christensen, John Olsen, Jon Fjeldså, Lars Abrahamsen, Marco Brodde og Ulrik Stenshøj.
Se mere om udstillingen på museets hjemmeside her
Tilmelding:
Skriv til Alice Faber: alicegfaber@gmail.com gerne straks og senest den 6. januar 2020
For at deltage skal du være medlem af Tegnerforbundet og du skal indbetale 100 kr. på Tegnerforbundets konto: Reg. 1551 konto nr. 3668042945
Vi mødes på Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14, 5300 Kerteminde onsdag den 15. januar kl. 11 og der hvor det er muligt arrangerer vi fællestransport efter tilmeldingsfristen 6. januar.
Vi bestiller frokost i Kaffehuset til tilmeldte.
MENU:
Larsens salat, årstidens grønt med brød og fiskefrikadeller.
Program:
Kl. 11: Vi ser os rundt i Alhed og Johannes Larsens bolig
Kl. 12: Frokost i Kaffehuset
Kl. 13 – 14: Rundvisning i udstillingen Fugl
Kl. 15: Hjemrejse
Spørgsmål til turen: kontakt Alice Faber på mail alicegfaber@gmail.com eller telefon 2874 1636
Vel mødt – Alice