Det var midt i vinterferien og tilslutningen til museumsbesøget var begrænset – men udstillingen på Statens Museum for Kunst var fantastisk og bestemt et besøg værd.
Kirsten Skotte skriver om turen til Piranesi-udstillingen:
En håndfuld tegnere trodsede regn og mørke en sen eftermiddag midt i Februar, for at begive sig mod Statens Museum for kunst.
Vi skulle opleve de imponerende værker af den italienske kunstner Giovanni Battista Piranesi.
Her fik vi en fantastisk oplevelse i de mørklagte udstillingsrum, hvor de smukke og eventyrlige værker stod lysende og forunderlige.
Der blev selvfølgelig osse tid til at besøge museets cafeteria, og vi rundende af i museumsbutikken, der altid er et besøg værd.
En lille og fin tur med tegnerne.
Nogle gange er det ærgreligt at bo langt væk fra KBH …