Er du forfatter eller illustrator, og arbejder du med litteratur for børn og unge, kan du nu søge om at komme med i kataloget ”Levende litteraturmøder for børn og unge”.
I efteråret 2022 udkommer en ny udgave af kataloget, som skal give en hjælpende hånd til lærere og pædagoger, der ønsker at arrangere besøg af forfattere og illustratorer for deres børn og unge. Kataloget skal give lærerne og pædagogerne et overblik over et mangfoldigt forfatterfelt i ny dansk børnelitteratur og gøre det nemmere for dem at tilrettelægge relevante og inspirerende litteraturmøder.
Læs mere på Statens Kunstfonds hjemmeside her.
Fristen for indsendelse af ansøgninger er d. 14. september 2022 klokken 14.