Vi var ikke så mange, der tog med Tegnerforbundet til lysfest i Roskilde. Til gengæld fik vi en dejlig aften med mange fine oplevelser.
Maj har skrevet, Henriette har fotograferet.
To fabelagtige fortællinger i lys og lyd, og Roskilde i festskrud
Vi var tre fra Tegnerforbundet der fredag aften smuttede en tur til lysfest i Roskilde for at se Jacob Fällings lysværk ”Krig og kærlighed”. Værket tager udgangspunkt i krigen i Ukraine og giver nogle svar på spørgsmålet: Hvordan er livet, når der er krig i ens land? Og hvad gør krigen ved kærlighedslivet?
Det var en kæmpe oplevelse.
Da mørket havde sænket sig over byen, begyndte forskellige lysinstallationer at vise sig på gader og pladser. I bymidten myldrede mennesker i alle aldre frem, nogle med lyssværd og lysende legetøj. Det var en rigtig byfest, endda med procession fra Stændertorvet.
Vi mødtes ved Sct Pederstræde og gik hen for at se Jakobs værk.
Kulissen er bymidte, gadeliv og larm, kulde og en anelse blæst, mørke kroge og lys i vinduer hist og pist. Bagtæppet er gavlen af en gammel treetagers ejendom i røde sten. Værket er en vedkommende dokumentaristisk fortælling, fortalt i lys og lyd: Lys kaster de enkle stregtegninger i hvidt op på gavlen, Der er hurtigt tegnede portrætter af de medvirkende ukrainere, blandet med tegninger af de steder, hvor Jacob har siddet med sin skitseblok, udsigt over tagene i Lviv, boligkompleks i Kyiv, kors fra en kirkegård i Lviv. De visuelle udsagn bliver suppleret af Jacobs tekst i lydform: danske fortællerstemmer fra højtalere fylder rummet mellem publikum og bagtæppe. Sådan bliver seks ukraineres fortællinger bragt til live i ord og billeder.
Det var skisme en flot fortalt historie.
Værket er tegnet og skrevet af Jakob Fälling og udformet af lysdesigner Ole Samsøe.
Vi hilste på Jacob, som gjorde os opmærksomme på at han også har lavet en lysinstallation i domkirken. Han har undersøgt hvordan det står til med visuelle symboler for kærlighed i danske kirker. Jeg ved ikke hvor mange kirker han har med i sin undersøgelse, men han fortalte at han fandt fire hjerter, som han har med i sit værk. Og dem gik vi selvfølgelig over i domkirken for at se.
Også her fik vi en flot visuel oplevelse. De fire hjerter, kalkeret eller aftegnet af de oprindelige hjerter fra kirkerne, lyste nu op i domkirkens loft og skabte en fabelagtig let og fin bevægelse i kontrast til det ellers robuste og overvældende kirkerum. Det var der noget rørende over. Jeg skal nok lade være med at skrive at det gik lige til hjertet. Men det gjorde det altså.
Maj
