Da vi med Heather Spears som underviser holdt kursus i modeltegning, benyttede ‘100 års-filmholdet’ anledningen til at optage endnu en lille film om et medlem af Tegnerforbundet. Filmen blev optaget d. 10. januar 2018, og når den er færdigredigeret, vil den kunne ses her på vores hjemmeside.
Som en del af fejringen af Tegnernes 100 års-jubilæum i 2019 produceres en række korte film, der præsenterer nogle af vores medlemmer og belyser forskellige aspekter af tegneres liv og arbejde. En enkelt film er allerede færdig – den kan ses på linket her.
Alice Faber interviewede Heather Spears til filmen og filmholdet fulgte undervisningen: Om at tegne rummet og helheden, at se og tegne det navnløse.
Filmen optages og redigeres af Frejas Focus (ved Louise og Laila Hodell) & Tommy Flugt.
Tommy Flugt fotograferede både kursus og filmoptagelse.
Tak Henriette for du altid er så hurtig til at lægge artikler og foto ind på Tegnernes hjemmeside.Det er altid spændende at se siden. KH Alice