Ekstraordinær mulighed for at søge midler enten pga. indtægtsnedgang eller til et tegneprojekt. Tegnerforbundets medlemmer og rettighedshavere kan søge den ekstraordinære pulje.
Tegnerforbundets formål er som beskrevet i vedtægterne bl.a. gennem oplysning af faglig og teknisk art at udvikle og styrke fagområdet, og gennem relevante arrangementer, kurser m.m. og at bidrage til videreuddannelse og kollegialt sammenhold.
I det forløbne corona-år har det været vanskeligt for Tegnerforbundets bestyrelse at gennemføre alle de arrangementer, som var planlagt i 2020, og på grund af situationen med corona har nogle medlemmer og rettighedshavere også haft et vanskeligt år med indtægtsnedgang.
Det er baggrunden for, at bestyrelsen har besluttet helt ekstraordinært at yde en håndsrækning i form af et bidrag fra De Kulturelle Midler. Medlemmer af Tegnerforbundet og rettighedshavere kan ansøge om støtte til at afhjælpe en indtægtsnedgang eller til et tegneprojekt, som man ønsker at påbegynde eller færdiggøre. Hvor stort et beløb vi kan støtte hver enkelt med, afhænger af, hvor mange ansøgninger vi modtager. Tegnerforbundet har afsat 400.000 kr. til formålet.
Send en ansøgning pr. mail til Alice Faber alicegfaber@gmail.com inden 15. maj 2021.
Beløbet er skattepligtigt.
Bestyrelsen tager stilling til ansøgningerne på et bestyrelsesmøde i slutningen af maj måned således, at vi sikrer en ensartet bedømmelse.
Med venlig hilsen
for bestyrelsen
Alice Faber – Formand
Hans Ole Herbst – Næstformand
Kære Bestyrelse
Jeg er ved at skrive ansøgning.
Men jeg er lidt usikker på, om jeg skal ansøge om et bestemt beløb?
Venlig hilsen
Mette-Kirstine
Tror selv jeg lige fandt svaret 😉
kh
Mette-Kirstine