Tilbud om brandingkursus

Tegnerforbundet er gået i tværkunstnerisk kursussamarbejde med en række andre organisationer, fagforbund, foreninger og uddannelser i Danmark. Vi deler overskydende pladser fra vore kursustilbud med hinanden. På denne måde får et større antal kunstnere adgang til flere af de bedste kurser, workshops og arrangementer samtidig med, at der er mulighed for kunstnerisk udvikling og udveksling på tværs af kunstarterne. Her kommer et tilbud fra FAOD, Forbundet Arkitekter og Designere:

Bliv skarp på din niche – kursus for selvstændige

Er du selvstændig med masser af gode ideer og tanker om, hvad dit koncept er (eller kan blive) – men har ikke fået formuleret dit budskab helt skarpt endnu? Eller har du godt gang i forretningen, men måske ikke helt med de opgaver, du drømmer om?
Du oplever måske – ligesom flertallet af selvstændige – at det er svært at få formidlet klart, hvad du egentlig tilbyder dine kunder, og hvordan du skiller dig ud fra konkurrenterne. Eller måske oplever du, at du er havnet i en anden niche, end den du drømte om, og nu gerne vil prøve kræfter med andre typer opgaver og målgrupper.

Tag en dag ud af kalenderen og få startet på processen!
Vi byder på oplæg og praktiske øvelser, der hjælper dig til at afklare – og ikke mindst formidle til andre – hvad du brænder for, hvad dine styrker er, og hvem du vil arbejde med. Du får mulighed for at sparre med andre, der ligesom dig gerne vil blive skarpere på, hvad deres niche er – og hvordan de når ud til de rigtige kunder.

Forberedelse:
Du bedes forberede 2-3 minutters præsentation af din virksomhed (brug evt. rekvisitter, f.eks. din hjemmeside, dit produkt eller andet).

Overordnet program

9.00 Velkomst
9.30 Præsentér din virksomhed kort – få feedback
10.00 Få afklaret eller redefineret dit what – why – how
11.30: Opsamling og indkredsning af indsatsområder
12.00 Frokost
13.00 Arbejd med dit brand i praksis
14.15 Præsentér din virksomhed (igen) – få feedback
14.45 Hvad er dit næste skridt?
15:00 Tak for i dag!

TID

18. januar 2018 9:00 – 15:00.
Der er få pladser tilbage, der uddeles efter først-til-mølle princippet.

STED

Akademikernes Hus
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
PRIS FOR TEGNERFORBUNDETS MEDLEMMER:
300 kr + tilmeldingsgebyr 18,50 kr.

ARRANGØR

FAOD, Forbundet Arkitekter og Designere
Tilmelding sker via FAODs hjemmeside på linket her

Samarbejdspartnerne er BKF, Dansk Forfatterforening, Den Danske Scenekunstskole – efteruddannelsen, Tegnerforbundet af 1919, Dansk Musikerforbund/ArtLab, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Artistforbund samt Forbundet Arkitekter og Designere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.