Tegnerforbundet går med i nyt undervisningsprojekt. ”Seriøst vild med at tegne” er et tilbud til tegneglade unge mellem 16 og 22 år.
”Seriøst vild med at tegne” er et nystartet undervisningsprojekt målrettet tegneglade unge mellem 16 og 22 år. Projektet er en del af Billedskolen under Billund Kulturskole, hvor man længe havde diskuteres muligheden for at støtte de unge, som ønskede at udvikle deres tegnetalent. Det var meget usikkert, om der
overhovedet kunne samles elever nok til et sådant hold, men det skulle vise sig, at behovet var større en forventet. Interessen var så stor, at holdet meget hurtigt blev fyldt op, og der måtte oprettes en venteliste.
Tegnerforbundet har valgt at gå med i dette projekt. Vi oplever også en voksende interesse for at tegne, hvilket vi tydeligt mærker på skolemesserne, hvor vi hvert år bliver opsøgt af flere og flere unge med spørgsmål til udviklingen af deres talent. ”Seriøst vild med at tegne” fokusere på de unge, som ofte må klare sig selv, fordi der ikke er tradition for undervisningstilbud til unge med tegnetalent.
Tegnerforbundet har valgt at støtte projektet, fordi vi kan se muligheder for, at de erfaringer, der høstes i et lokalt projekt, kan spredes ud til inspiration for andre.
Formålet med projektet er at støtte de unges udvikling. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev, og en vigtig del af projektet bliver at støtte eleverne i udviklingen af deres personlige projekter. Eleverne skal opleve, at de løfter sig fagligt og kan bruge det til noget.
Initiativet til projektet kom fra Hans Ole Herbst, som både er erfaren tegner og underviser. Det var denne kombination, som fik nogle tanker i gang om det at undervise i tegning. Vores viden på dette felt er forbavsende lille, når man sammenligner det med andre områder, hvor unge ønsker at udvikle deres talent. Projektet sidestiller tegnetalentet med alle andre talenter og spørger: Hvordan udvikles en undervisning, som støtter og styrker de unges tegnetalent, og giver dem større indsigt i deres muligheder for at udtrykke sig visuelt?
”Seriøst vild med at tegne” er et 30-ugers forløb, hvor de unge mødes hver mandag sidst på eftermiddagen, så dem, der bor længst væk, også kan nå frem. Til april slutter første sæson, og erfaringerne vil derefter blive samlet i en evaluering.
Tegnernes bestyrelse
oktober 2018
Kære Kirsten. Vi publicerer evalueringen her på hjemmesiden og tænker også at udbrede evalueringen, så den kan bruges af andre. Varme hilsener Alice
jeg syntes det lyder vildt godt, og håber vi kommer til at hører mere om hvad der sker, med de unge og undervisningen.
Kan huske at på kultovet, havde Kbh. kommune, et skoleprojekt, for unge der var skoletrætte, man kunne tage 9-10 klasse med udgang i tegne og maleri, de kreative fag, der var også en i Enghave, med musikfag.. Venlig hilsen Kirsten