Rudolfo Otto Beth – Tegner og maler

Vores 100 års-jubilæum nærmer sig, og i den anledning portrætterer vi en række af vores medlemmer, som fortæller om deres liv som tegnere. Denne gang har vi talt med Rudolfo Beth, som bor i Spanien, men som var et smut i København i februar måned 2017. Vi mødte ham i Den Sorte Diamant i København og han fortalte om et farverigt og langt liv som tegner og maler. “Den skabende kunst er den rigtige, ikke kopiering – men brug fantasien” lød det fra Rudolfo Beth.

Vi mødtes på Diamanten i café Søren K for en samtale med Rudolfo Beth og fik en snak med ham om hans liv og kunstnervej, mens han var på besøg i Danmark. Han er født i 1927. Han bor permanent i Spanien nu. Men har i sit liv boet i mange år i Argentina, som han kom til i 1949. Vi lyttede til den 90åriges fortælling. Den startede ret overraskende med en opgave han fik som 20årig:

Han blev hyret til at bemale en sportsflyvemaskine med bogstaver. Han aftalte at det ville tage et par måneder og en pris på 200 pesetas om dagen blev aftalt. Han startede med at slibe hele maskinen. Så opdagede han at lærredet ovenpå vingen var råddent og svagt og fik besked på at reparere vingerne. I en forretning i Buenos Aires købte han natursilke til at reparere vingerne med og celluloselak, som han fik besked på at smøre på 12 gange. Han oplevede at det blev slapt, men fik besked på bare at lakere videre. Og efterhånden strammedes det. De sidste to gange skulle han blande cellulosen med aluminium og lak til sidst. Efter det brugte han sprøjtepistol og malede bogstaver på flyet som var ejerens initialer: JL – der stod for mandens navn J. Lowe.

Ved afleveringen anede han ikke om det ville holde, men Lowe sagde, at det ville de finde ud af ved at prøve at flyve i maskinen, og så blev Rudolfo inviteret med på en flyvetur. Lowe lavede en looping the loop og det var første gang Rudolfo Beth oplevede det. Flyet holdt og ejeren var tilfreds. Bagefter var der afregning med det samme.

Enspænderen Rudolfo …

Rudolfo tegnede fra han var 8 år. Han gik på biblioteket og så på billeder når det var regnvejr. Han var vel hvad vi i dag forstår ved en enspænder. Var ikke venner med alle og følte sig bedst tilpas når han var alene. Læste mange bøger om Sydamerika. Læste om indianerne og havde en hed drøm om at møde dem. Han havde fået et diplom som indendørs arkitekt inden han rejste og havde været elev i Folmer Bonnens Akademi, hos Beck Laursen til optagelse i det Kgl. Kunstakademi, gik til Prof. Axel Jørgensens billedanalyse over berømte malere, og til malerinde Kirsten Gye Seijs  croquiskole i Nyhavn. Så han følte sig rustet. Han kom som migrant til Argentina. Han ville derover som kunstmaler og tegner og besøge indianerne.

I 1949 havde han sparet penge sammen til billetten. Han skulle have en tilladelse og søgte konsulatet. Efter måneders venten fik han tilladelse til at komme ind i landet og han fik et pas og tog afsted. Juli 1949 begyndte hans fortælling i det fremmede. Hans barndomsdrøm om at komme til Sydamerika kunne begynde. Han kom på studierejse og var bosat i Argentina i 7 år.

 

Kunstskole i Eldorado

Han fik startet en kunstskole i Eldorado. Og i byen Eldorado udførte han på bestilling et historisk maleri med Argentinas frihedshelt general Don Jose de San Martin (El Cruce de los Andes). Et stort historisk maleri om Argentinas historie og et landskab fra Andes bjergene. Det historiske er på 2.20×3.00 meter. Maleriet hænger i rådhuset samme sted. I samme tidsrum udførte han mange dekorationsarbejder, såsom scenedekorationer ved teatre, forlystelseslokaler m.m. Han malede mange landskaber og indianerportrætter. Og han har udstillet sine værker i Eldorado og mange andre steder. I 1963 startede han sin egen kunstskole i Eldorado med en 3årig studieplan, godkendt af undervisningsministeriet i Buenos Aires. Pga økonomiske og politiske vanskeligheder blev skolen nedlagt efter 3 år.

Tilbage til Danmark og Argentina igen igen

I begyndelsen af 1950erne blev han gift og fik to sønner, der nu bor i Danmark. Rudolfo er født i Tønder, Mølby. Forældrene var fra Tyskland. Han bosatte sig i Kolding indtil slutningen af 1958. Han udstillede bl.a. på Hotel Kolding i 1956-57 og i Kunstsalonen i Århus i 1956.

I 1958 rejste han atter tilbage til Argentina med sin hustru og to børn og de bosatte sig der indtil 1977. Han har en lang udstillingsliste fra den tid: I Eldorado 1960,1962,1965,1971-72, i Obera 1961, i Leandro N. Alem 1961, i Puerto Rico 1962, i Monte Carlo 1965 og 1967, i rådhuset i Buenos Aires 1972 og i Posedas 1973. I denne tid var han kunstnerisk meget aktiv. Var formand for kunstnersammenslutningen Nordmisiones og næstformand i Den Danske Club. Deltog i adskillige kunstbedømmelseskommissioner.

Studierejse til Europa

I 1977 begyndte han en toårig studierejse til Europa. Han vandrede rundt i Spanien og Italien i ca. 2 måneder, hvor han malede en del studier i olie og akvarel. Siden kom han til København og udførte to store vægmalerier i samarbejde med kunstmaler Werner Merved (lærer ved Det Kgl. Kunstakademi) på den nye S-Bane Station i Bagsværd. Han havde sin første udstilling i København i Galleri ”M” i Kompagnistræde nov-dec 1977. Mange udstillinger derefter:

Frederiksberg Rådhus, Brøndbyernes Rådhus, Cirkelhuset i Kokkedal, Kunstforeningen Homo Ludens, Biblioteket Amager Center, Sparekassen, City 2 o.m.fl. (I alt 15 udstillinger). Han udførte bestillingsarbejder til biludstilling på Hotel Sheraton (8×3 m), til Chrysler Danmark A/S. Vægdekoration i passagen Industribygningen ved Rådhuspladsen til Elizabeth Arden. Skilte og dekorationer på Dyrehavsbakken i Klampenborg.
I 1983 deltog han som medlem af Kunstnergruppen Tema 67 i de årlige udstillinger, mest i Brøndsalen på Frederiksberg. Siden 1985 har han været medlem af Tegnerne – Tegnerforbundet af 1919.

Flyttede til Spanien

Rudolfo blev skildt for 32 år siden og flyttede til Spanien, hvor han købte et 500 år gammelt hus, som han nu bor i. Det var i sommeren 1991 han flyttede til Spanien og bosatte sig der i et gammelt bondehus i bjergene nær Benidorm, samme sted indrettede han sin bolig, sit atelier og bor der stadig. Af og til afstikkere til Argentina i 1994-95 og til Colombia og Amazonas. Levede blandt de indfødte indianere som han tegnede og malede. I 1996 havde han sin første udstilling i byens kulturhus, hvor han bor i Spanien.

I 1997 kom hans ven og kollega maleren Zygmunt Kowalski fra Argentina på besøg. De rejste rundt i Andalusien og omegn og tegnede og malede en del. Det blev til et kort genvisit med kollegaen i Argentina på en fælles tur til Paraguay. I 1999 kom vennen Kowalski igen til Spanien. De rejste til Pyrenæerne og Sydfrankrig og deltog i en malekonkurrence, hvor de vandt 1. og 2. præmien blandt 18 deltager. I 2000 rejste han til Provence, hvor Van Gogh motiver fascinerede ham. Han rejste derfra til København og udstillede 43 arbejder i Malernes Udstilling. I efteråret rejste han til Frankrig og udstillede der og så tilbage til Spanien, hvor han bor.

Forandring indtræffer

I begyndelsen af 2000 indtrådte en forandring i ham, og han begyndte at søge nye veje i sit maleri. Lidt efter lidt forandrede han sin malemåde. Han følte sig træt og udtømt af at male naturalistisk, male det han så med sine ”ydre” øjne. Nu ville han male med det ”indre” øje. Og eksperimentere med helt nye ting med temaer som allerede havde optaget ham i hans barndom og ungdom, men som ikke var kommet til udfoldelse. Noget nyt i retning af surrealismen med inspiration fra bl.a. Hieronymus Bosch og Salvador Dalí. Og hans næste udstilling i Château de Javarzay i Frankrig viste den side af han virke. Og han møder anerkendelse fra pressen såvel som hos publikum.

Et forsøg på at vise sin kunst i Danmark i 2003 i Helligåndskirkens udstillingslokaler på Strøget blev en fiasko. Ingen af de 12 inviterede Københavnske dagblade mødte frem eller skrev om udstillingen, så der kom ingen publikum og han måtte rejse såret hjem igen. Han tog til Frankrig, hvor han udstillede i Théâtre de Périgeux og så igen lidt senere i Casa de Cultura i Callosa Sasiá i byen, hvor han er bosat. I 2005 udstillede han med 5 spanske malere i Museo Orduna i Castell de Guadalest. Han modtog æresdiplom og museet købte et maleri til dets samling. I 2007 deltog han ligeledes i en stor maleriudstilling sammen med malere fra hele Spanien i Baronia de Polop og her modtog han et æresdiplom. Så færdiggjorde han et historisk maleri bestilt til museet i Eldorado, Argentina hvortil han rejste i 2008 med det færdige maleri. En rekonstruktion af maleriet han tidligere havde malet til Rådhuset i 1951. Det blev en festlig dag for ham på Rådhuset i Eldorado, hvor han samtidig blev udnævnt til Æresborger og fik en Ærestavle. I 2009 foretog han en udstillingsrejse til Argentina til tre byer. Fik god anerkendelse af pressen og publikum, omend salget var småt, som han fortæller. Turen varede i tre måneder. Året efter gentog han sin udstillingsvirksomhed, men denne gang med sine surrealistiske malerier. De vakte betydelig opsigt i alle tre byer og gav anledning til megen diskussion.

En tiltagende hørenedsættelse har forhindret ham i at konversere med de besøgende og pressen, hvilket naturligvis har hæmmet hans udstillingsaktivitet i de seneste år. Han føler sig slidt, udkørt og modløs i en periode. Skuffelser fra nogle udstillingssteder på grund af vejret og lignende, men også fornemmelsen af at kunstens vilkår er forandret, ramte ham og mange af hans kolleger.

Ugunstige tider

Tidens ugunst, som man siger, når kunstnere henfalder i melankoli. Men ikke destomindre har han haft et langt kunstnerisk og interessant liv. Hans kunstneriske liv kan deles i to: Kopieringens tid af naturen og da så hjernen var fyldt med motiver og landskaber, blev han begejstret for Dali og malede surrealisme. Han maler det hele, men mest nu det surreale. ”Først øver man sig og så når man til skabelsen”, fortalte Rudolfo Otto Beth til os i Diamanten, da vi mødte ham. ”Den skabende kunst er den rigtige, ikke kopiering, men brug af fantasien”, lød det fra ham i døren til Café K i Diamanten.

Samtale med Rudolfo Otto Beth af Alice Faber & Tommy Flugt februar 2017.
Sammen har Faber Flugt redigeret artiklen.
Fotos og scanning af Tommy Flugt.

Find flere tegner-portrætter her på hjemmesiden under menupunktet ‘Tegnerne 100 år’

Rudolfo Beth fotograferet ved besøget i København i februar 2017
Rudolfo tegnede sin far juleaften 1947
Rudolfo Beths maleri af den argentinske frihedshelt Don José de San Martin
To af Rudolfo Beths surrealistiske malerier
Alice Faber og Rudolfo Beth foran Den Sorte Diamant i København i februar 2017

5 kommentarer til “Rudolfo Otto Beth – Tegner og maler”

  1. Kirsten Sørensen

    Hej. Spændende læsning. Jeg kunne godt tænke mig at få titlerne på de to surrealistiske malerier her på siden..
    Med venlig hilsen
    Kirsten

  2. Alice guldberg Faber

    Tak for tilbagemeldingen. Det er spændende at høre og læse om et spændende tegner- og malerliv. Venlige hilsener Alice

  3. Rodolfo Pablo Beth

    Tak for jeg må læse den gode artikel,en fajl er de med nauned de på dansk Rudolf og på spank Rodolfo.
    Hilsen Rodolfo søn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.