Pandemi-plakater

Mens corona-pandemien har sat hele verden i stå, har Peder Stougaard kigget på og omsat, hvad han så til plakater. Corona-plakater. Her er nogle af dem:

Coronaen er en svær og uberegnelig, modbydelig størrelse, som vi mennesker har det svært med at styre, og oveni er det en pandemi, som ikke kender til landegrænser, og derfor er hele kloden inficeret med denne virus. Det fortæller også, at vi mennesker er ganske små, når kloden viser tænder, og fordi vi mennesker ikke er i stand til at passe på vores fælles klode.

Hvad er egentlig årsagen til denne pandemi? – Ja det er et godt spørgsmål!
Som tegner og kunstner er jeg så heldig, at jeg via mit kunst kan komme ud med de indtryk dagligdagen byder på.
Disse indtryk omsætter jeg i mine udtryk. Og under hele corona-perioden har jeg holdt og holder fokus på, hvad der sker omkring mig og mine medmennesker. Jeg får inspiration fra, hvad jeg ser, når jeg bevæger mig rundt, ser i fjernsynet, hører i radioen, læser i aviserne.
Og vi er som mennesker meget forskellige og oplever verden forskelligt. Nogle bliver angste, nogle er ensomme, frygten for det ukendte – det at skulle holde sig for sig selv, bruge mundbind, spritte af, holde afstand. Det er alle disse menneskelige tilstande jeg forsøger at fange og omsætte i min streg.

Bedste hilsner fra Peder

Se flere af Peders plakater på
Facebook / Peder Stougaard

og fra Peders store plakatsamling på
Facebook / plakatmanden

2 kommentarer til “Pandemi-plakater”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *