Er der nogen, der vil have en praktikant?

Vi har fået en henvendelse fra Gustav, der går i 9. klasse, og som snart skal i praktik. Gustav er meget glad for at tegne, og derfor leder han efter en praktikplads hos en tegner. Gustav bor i Fredensborg, man han tager gerne noget transporttid med i købet, hvis hans ønske om en praktikplads går i opfyldelse.

Gustav skriver:

Jeg skriver til jer, da jeg skal i erhvervspraktik i uge 9.

Jeg interesserer mig meget for at tegne og kunne godt tænke mig at uddanne mig som tegner/kunstner. Jeg tegner mest i hånden med blæk, tusch og blyant. Min genre er både dyster, humoristisk, farverig eller sort & hvid (se eksempler nedenfor). Jeg har tegnet gennem mange år, og min interesse har udviklet sig med årene. Det er blevet et vigtigt punkt for mig, som jeg vil gøre bedre og bedre.

Jeg går på billedskole i Helsingør, hvor jeg udvikler mine tegneevner. I vores sidste projekt lavede vi Street Art.

I min fritid når jeg ikke har travlt med skolen osv., kan jeg lide at sidde hjemme og tegne og bruge min fantasi.

Jeg håber at komme i praktik på en tegnestue, så jeg kan se, hvordan det er at arbejde som professionel tegner, opleve forskellige genrer, måske også lære at tegne på computer (kender ikke så meget til at bruge kunst digitalt, men vil rigtig gerne lære det) og tegne en masse 🙂

Jeg håber at høre fra jer.

Venlig hilsen
Gustav Kjellerup
Tlf. 42 23 09 96

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.