Levende tegninger på Copenhagen Light Festival

Igen i år kan man opleve lysinstallationer rundt omkring i København i Copenhagen Light Festival. En af udstillerne er vores medlem Jakob Fälling, som skriver til os:

Fredag 30. januar åbner Copenhagen Light Festival, og vi står bag et af værkerne ”Lost and found in times of war.” 

Derfor håber vi at se dig til en uformel åbningsøl, hvor vi også fejrer kulminationen på en skøn sæson i mørket: Vi har lavet nye lysværker til Brandes 800 års jubilæum, Sankt Hans-kvarteret i Roskilde samt Kerteminde, Nyborg, Rudkøbing og nu altså Udenrigsministeriets bygning på Gammel Dok i København.

Kom og sig hej og få en øl/vand fredag 30. januar kl. 19.30 – 20.30 på bagsiden af Eigtveds Pakhus, Strandgade 25D, København.
Du er velkommen til at tage venner med – husk varmt tøj!

”Lost and found in times of war” er tegnet nonfiktion. Det handler om krigen i Ukraine og er indsamlet i efteråret 2025. Det skildrer de tab og indsigter, landet har mødt i krigen – set gennem otte almindelige ukraineres øjne. Værket består af omkring 80 tegninger og animationer. Det vises hver aften frem til 22. februar.

 

”Lost and found in times of war” er lavet af Jakob Fälling (tegner, kunstnerisk ansvarlig) og Ole Samsøe (projection mapping, teknik). Tolk: Anna Wozniuk.

Værket er støttet af William Demant Fonden, Politiken-Fonden og Tegnerne af 1919.

Læs evt. mere på www.falling.dk/lyskunst

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *