Kulturmødet på skærmen

Kulturmødet på Mors bliver (som så meget andet i år) ikke som planlagt. Men det bliver til noget – bare noget andet. Vi har modtaget følgende fra folkene bag kulturmødet:

HVAD NU? – FREMTIDENS KUNST- OG KULTURLIV

Kom med til åbningen af Kulturmødet Mors 2020. Under temaet CULTURE MATTERS sætter vi strøm til årets Kulturmøde, som åbner i tre kapitler.
Første kapitel er en online konference, hvor vi spørger: HVAD NU? – FREMTIDENS KUNST- OG KULTURLIV.

Med Covid-19 pandemien som bagtæppe er samtalen om kunst og kultur vigtigere end nogensinde. Vi har set, hvordan kunst og kultur har samlet danskerne i en krisetid. Det er her, vi har fundet fællesskab og fået ilt til det indre liv. Nu genåbner Danmark. Spørgsmålet er, hvad har vi lært?

Til åbningen samler Kulturmødet Mors førende kunstnere, kulturaktører, erhvervsfolk og politikere til tre timers samtale om fremtidens kunst- og kulturliv. Hvilke udfordringer står vi overfor? Hvilke muligheder og nye erkendelser skal forfølges?

Glæd dig til at møde:

Kasper Holten, teaterchef, Det Kongelige Teater
Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri
Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Mette Davidsen-Nielsen, kulturredaktør, Politiken
Nils Fietje, research manager, WHO
Julie Rokkjær Birch, direktør, Kvindemuseet
Benjamin Koppel, musiker
Ulla Tofte, direktør, M/S Museet for Søfart
Simone Aaberg Kærn, kunstner og pilot
Tine Fischer, direktør, CPH:DOX
Michael Bojesen, formand, Statens Kunstfond
Anna Malzer, teaterdirektør, Mungo Park
Marie Nipper, direktør, Copenhagen Contemporary
Gitta Malling, teaterleder, Limfjordsteatret

Clement Kjersgaard er vært.

Dato: 8/6 kl. 14.30-17.30

Konferencen bliver sendt live fra Copenhagen Contemporary.

Tilmelding kan ske på dette link

Klik på billedet og besøg Kulturmødet på Mors' hjemmeside

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *