Hop on – hop off – Tag på tur med tegnerne

I det seneste år er næsten alle arrangementer, vi har planlagt, blevet aflyst. Denne gang forsøger vi os med en tur til lige midt i Danmark. Tegnerturen går til Fyn, og du bestemmer selv, hvor længe du vil være med!

Nogle passer det bedst, at vi lægger vores arrangementer på hverdage, andre kan kun i weekender, nogle foretrækker aftner andre dagtimerne. Det kan være svært at gøre alle tilfredse, når vi planlægger arrangementer i Tegnerforbundet. Denne gang forsøger vi os med en hop on – hop off-tur centralt i Danmark. Tag en enkelt dag, tag to – eller alle fem.
Vi håber, at den nye rejsemodel falder i jeres smag.

Fra tirsdag d. 14. september til lørdag d. 18 september rejser vi rundt på Fyn.

 

Vi besøger museer og gallerier, vi slår os ned med skitseblokken rundt omkring, og vi får set os omkring i byer og på landet.

Du kan vælge hele pakken og være med alle fem dage, eller du kan vælge en eller et par dage, hvis det passer dig bedst.

Pris pr dag 120, – kr.

Kloge af skade – med alle de aflysninger, vi har måttet bære – vil vi hermed præsentere et program med alle mulige forbehold for ændringer:

Dag 1 – 14. september – Svendborg

Besøg på SAK, der viser sydfynske kunstnere og den permanente udstilling af Kai Nielsen skulpturer.

Derefter mulighed for at tegne i kunst- og kulturområdet Frederiksøen i Svendborg Havn.

Fælles aftensmad og overnatning på hotel centralt i Svendborg.

Dag 2 – 15. september – Fåborg

Efter morgenbuffet tilbringer vi formiddagen i Svendborg før vi tager videre til Fåborg.
Indkvartering på hotel i midtbyen og herefter frokost.

Besøg på Fåborg Museum og Peter Hansens atelier

Tegnetur til Svanninge Bakker.

Fælles aftensmad.

Dag 3 – 16. september – Kerteminde

Efter morgenmaden tager vi til Kerteminde, hvor vi indlogeres på hotel centralt i byen.
Besøg på Vikingemuseet i Ladby.
Frokost
Besøg på Johannes Larsen Museet.
Hvis vi har tid og lyst, tager vi en tur ud på Fyns Hoved for at tegne.

Dagen slutter med fælles spisning.

Dag 4 – 17. september – Odense
Efter morgenbuffet kører vi til Odense.
Indkvartering på hotel centralt i byen.

Besøg på Brandts, hvor vi kan se udstillinger af både Hans Scherfig og Kathrine Ærtebjerg.

Fri leg/tegne rundt i byen – evt tur til havnen

Dagen slutter med fælles spisning.

Dag 5 – 18. september – Odense.
Efter morgenmad tager vi en tur rundt på byens gallerier. (Program følger senere).
Sidst på eftermiddagen tager vi hjem.

TILMELDING

Hop on – hop off-modellen kræver selvfølgelig en hel del planlægning.

Derfor er sidste tilmelding til Fyn-turen 1. juli 2021

Tilmelding pr mail til Henriette

Betal 120, – kr. pr dag du deltager til Tegnerforbundets konto
(Reg.: 1551 Kontonr.: 366 804 29 45) eller på Mobile Pay: 236419

Detaljer om transport, spisesteder og hoteller følger, når vi ved, hvem der er med på hvilke dage.

Turen er økonomisk støttet af VISDA-midler.
Det forventes at man deltager i det planlagte program.
Der vil også være afsat tid til at gå ud på egen hånd.
Tegnere på tur finder altid interessante motiver

3 kommentarer til “Hop on – hop off – Tag på tur med tegnerne”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *