Jakob Fälling, som er medlem af Tegnerforbundet, bevæbnede sig med papir og blyant og rejste til Ukraine for at opleve og skildre hverdagslivet i en krigszone. Tegnerforbundets Fond for Visda-midler støttede projektet, og nu har Jakob skrevet til os:
Er en mand med en blyant noget som helst værd i en krigszone? Vil ukrainerne grine af mig, når jeg besøger dem bevæbnet med tegnegrej og klapstol?
De spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg rejste til Ukraine i efteråret 2025. Målet var at rapportere om almindelige menneskers vilkår i krigstiden samt krigen set fra civilsamfundet. Min tanke var, at vi ser nok af nyheder fra kampzonen og den politiske scene. Men vi mangler at få de bløde historier om, hvordan det er at være civilist. Tegnerforbundet støttede rejsen med penge fra Visda-midlerne.
Det var ikke min første rejse til Ukraine i krigens tid. Også i 2023 var jeg afsted på en lignende rejse. Nu i 2025 var alvoren dybere, tristheden mere gribende, men kampgejsten og frihedstrangen tilsvarende stærkere. Det, der for en dansker lyder som et lidt klicheagtigt kampråb, ”friheden eller døden,” er alvor i Kyiv, Lviv og resten af Ukraine: De har intet alternativ til at kæmpe. Den triste konsekvens af krigens lange udstrækning er, at jo længere der går, jo flere sår, faldne og traumer påføres befolkningen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor længe det vil tage at hele.
Min metode er tæt på journalistik og indebærer reportagetegning: Jeg interviewer folk, hører deres historier og tegner bagefter kilderne og de lokalområder, de bor i. Når jeg kommer hjem, skærer jeg deres historier til og illustrerer de dele, der er metaforiske eller ikke direkte kan dækkes af reportage. Sådan får jeg nogle meget direkte og enkle små historier om individer som dig og mig.
Lige netop det element er svar på mit indledende spørgsmål. En mand (m/k) med en blyant kan udrette ret meget i en krigszone, for frihed og den fri tanke kræver at man udtrykker sig og gør det i en mangfoldighed af stemmer.
Lige på den anden side af frontlinjen kan man se, hvordan alternativet ser ud: Putins sorte fortælling udgør én historie, ét narrativ, én fortolkning af verden, som ikke kan modsiges og ikke levner meget værdi til ukrainerne. Dermed kom tegningen og den mundtlige fortællings bløde, humanistiske artikulation af menneskelivet i sig selv til at være en frihedsytring. Og ukrainerne grinede skam ikke af det.
Flere kilder i Ukraine sagde, at frihedskernen i kunsten og kulturen – og retten til at have sin egen historie – netop er det, landet kæmper så indædt for at bevare. Derfor er der en enorm interesse for historisk viden om Ukraine som nation, for kunst og kultur, herunder digte og visuel kunst i landet. Og omvendt foregår der en systematisk ensretning af litteraturen, kunstinstitutionerne og skolerne i de russisk besatte områder.
Mine tegninger og de syv historier, jeg valgte ud af femten interviews, blev vist i en gigantisk projektion under Copenhagen Light Festival i det meste af februar måned. Det skete på bagsiden af Eigtveds Pakhus ved Udenrigsministeriet.
Således er jeg stolt af – og taknemmelig for støtten til – at jeg med min blyant kunne gøre en lille forskel i en krisetid også herhjemme: Jeg fik chancen for at råbe ud over tagene, at vi ikke må glemme, at krigen stadig raser hver eneste dag…samt at kunsten og humanismen har en essentiel rolle at spille, når vi skal finde os selv i en ny verdensorden. Blødt, menneskeligt og til at forstå. I 30×9 meters højde ved Københavns Havn.
Jakob Fälling 9. marts 2026
Du kan se mere om Jakob og hans projekter på: falling.dk/
Fotos: Dk-photostory.com for Ukraine House in Denmark
Comments (0)