This user account status is Approved

This user has not added any information to their profile yet.

+45 35 37 38 09
Stengade 22
2200 København N

www.facebook.com/jesper.deleuran
www.instagram.com/naruelled/

Jeg blev født i Odense d. 21 marts, 1951.
 Jeg har tegnet ligeså længe jeg kan huske og lidt til. Min far var kunstmaler og min mor var reklametegner, så min storebror, som også blev tegner, og jeg havde så at sige remedierne lige ved hånden.
 Jeg har ingen uddannelse i faget. Autodidakt, som det hedder med et fint ord.
 Jeg begyndte at lave såkaldte undergrundstegneserier i starten af halvfjerserne, sammen med en anden tegner. Vi trykte dem selv og udgav dem på eget forlag. Æsels Forlag.
 I slutningen af halvfjerserne lavede min bror og jeg tre tegneseriehæfter om privatdetektiverne Pirelli & Firestone. De gik som føljeton i dagbladet Information.
 I midten af halvfjerserne begyndte jeg også at få illustrationsopgaver for forlag, fagblade etc.
 Min første opgave som bogillustrator, var til en biologibog for Gyldendal, skrevet af den nuværende direktør for Københavns Zoo, og lederen af skoletjenesten samme sted.
 Jeg har arbejdet for Gyldendal lige siden, og for en lang række andre forlag. I de senere år har jeg lavet en lang række letlæsningsbøger til forlaget Alrune.
 Har desuden arbejdet for Miljøministeriet en årrække, Arbejdstilsynet, R.U.E. DJØF bladet, BUPL, Toldtidende, Ekstra Bladet, DTP Digitale Medier etc.etc.
 Ud over bogillustrationer, bladtegninger og satire, har jeg lavet tegninger til en lang række pjecer, plakater og andre tryksager.
 Stilen er humoristisk, og har vist sig at gå lige godt til såvel voksne som børn. Stilen har også vist sig anvendelig til en lang række emner, fra børnebøger, over bøger om samfundsforhold, sprogundervisning, kemibøger (jeg har lavet mange af den slags til Gyldendal. Tegninger af reagensglas og kolber og bunsenbrændere etc. men altid med et humoristisk islæt. Tro det eller lad være), bøger om miljø, ernæring, sexualundervisning, undervisning af indvandrere, kogebøger, konfirmandundervisning og en masse andet, som jeg ikke lige kan komme i tanke om.
 Man kan se prøver på noget af det på min hjemmeside:
www.jesperdeleuran.dk

 Når jeg ikke tegner, spiller jeg musik. Guitar, mandolin og sang fortrinsvis, men leger også lidt med autoharpe, banjo og violin.
 Man kan se og høre lidt til det her:
www.youtube.com/channel/UCOdjN9P5_y6FI5mzumhmYyg

Billede1
Billede 2
Billede3
Billede 4
Billede5
Billede 6
Billede 7
Billede 8
Billede 9
Billede 10
Billede 11
Billede 12