En udstilling med Tegner-plakater?

Mange idéer har været oppe at vende, og vi har forskellige projekter i støbeskeen, nu hvor vi hastigt nærmer os Tegnernes jubilæumsår 1919, og måske ligger du inde med en plakat eller to, som kan tåle at se dagens lys endnu en gang?

Tegnerforbundet arbejder på at skabe en Plakatudstilling i 2019

Peder Stougaard har fået den gode idé at spørge os tegnere om vi har skabt plakater i tidens løb.
Tanken er at vi hver især finder plakaterne frem og sender et foto af dem til Peder.

Han vil så i første omgang etablere en Facebook side med Tegnerne – Tegnerforbundets af 1919’s plakater.

Herefter finder vi ud af om der er basis for at skabe en plakatudstilling i 2019 i forbindelse med foreningens 100 års jubilæum.
Vi undersøger også, om der er muligt at lave udstillingen, så den både kommer til Jylland og på Sjælland i året 2019.

Max fem plakater pr. tegner, som du sender fotos af til Peder Stougaard: elpe1@mail.dk inden d. 28. juni 2017

Sidste frist for aflevering af billeder af plakater til Peder er udsat til torsdag d. 31. august 2017

Desuden vil vi gerne spørge jer, om I har kendskab til tidligere medlemmer, der har skabt plakater, så vil Peder gerne have navnene, da han har mulighed for at se om, de har plakater på Plakatmuseet i Aarhus.

Peder Stougaard er skaberen af Dansk Plakatmuseum i Aarhus og har lagt grunden til den store samling plakater museet er i besiddelse af.

Med venlig hilsen

Alice Faber
f. bestyrelsen i Tegnerne – Tegnerforbundet af 1919