Tegner? Underviser? Pædagog?

Måske kunne det være sjovt, at prøve at dele ud af sine tegne-erfaringer? Bodil Nygaard har været involveret i en del kreative projekter med børn, og vi har bedt hende om at dele sine tanker om dette arbejde med os. Bodil skriver:

Hans Ole Herbst og Steen Malberg skriver i deres evaluering og kommentar til skolemesserne, at der ofte efterspørges tegnere, som kan tage væk fra tegnebordet for at undervise i tegning og/eller fortælle om det at være tegner.

Nu er det ikke alle, der umiddelbart har lyst til at arbejde udadvendt og pædagogisk og væk fra tegnebordet, men Hans Oles og Steens beretninger giver mig lyst til, som mulig inspiration for andre, at fortælle om nogle projekter, jeg er blevet inviteret ind i. Både fordi det er sjove og godt tænkte projekter, og også, fordi eksemplerne viser, at det kan være helt forskelligartede opgaver, vi som tegnere kan få, og at det med at komme ud som tegner ikke altid er til en workshop på to timer på en skole, men måske til et helt anderledes projekt.

Første eksempel:

Et forløb på arkæologisk afdeling, Østjyllands Museum i Randers i 2015

Her havde arkæologen Julie Lolk fået ideen og udviklet rammen til et formidlingsprojekt for mindre børn. Jeg blev bedt om, i samarbejde med museets arkæologer og børnene fra to forskoleklasser fra en af byens skoler, at skabe fortællinger, workshops, illustrationer og tegnefilm med stilbilleder, alt sammen ud fra en række genstande i museets oldtidssamling.

Hen over ti fredage fra kl. 9-13 fandt jeg på og fortalte historier om bl.a. en knogle fra en urokse, en ragekniv, en lerkrukke, et guldsmykke, spillebrikker, en lille Thors Hammer og andre genstande, valgt af museets arkæologer.

Som ramme om historierne valgte vi en fiktiv ballonrejse, hvor ballonen med de rejsende børn hver fredag, under besynderlige og dramatiske omstændigheder, landede i en ny tid. Jeg var fortælleren og havde samtidig rollen som ballonskipper. To af museets arkæologer samt personalet i receptionen påtog sig skiftende roller, og så tog børnene, siddende på et tæppe på gulvet, med på fantasirejsen til stenalderen, jernalderen, bronzealderen osv. Det indgik i projektet, at børnene skulle være medfortællere, og deres kommentarer og ideer skulle være med til at forme fredagenes historier. Alt blev videofilmet. Bagefter gennemså jeg filmene, skrev historierne ned og rettede dem til sammen med arkæologerne, så ballonrejsen ikke blev for vild i forhold til det faglige indhold.

Hver dag sluttede jeg af med en workshop, der passede til dagens genstand. Her prøvede jeg altid at få tegning med ind over.

Eksempelvis den fredag, hvor tiden var jægerstenalderen og genstanden knoglen fra uroksen – her tegnede og farvelagde børnene urokser, og bagefter tegnede og byggede de med papir og pap en skovscenografi til deres udklippede urokser. Som afslutning førte arkæologen an på en uroksejagt. Børnene fik udleveret lommelygter, og så gik jagten på et stort uroksekranium, skjult blandt montrerne i museets dunkelt oplyste rum og sale.

En anden fredag, hvor genstandene var et sæt spillebrikker fra romersk jernalder, havde jeg på forhånd opstreget fem store brætspil på karton. Banerne, der skulle tilbagelægges, skulle føre forbi nogle af de mest markante begivenheder på ballonrejsen. Børnene tegnede og farvelagde gruppevis, og til sidst spillede de sammen og brugte terninger, de selv havde lavet i ler.

Eller der var den fredag, hvor tiden var germansk jernalder og genstanden et guldmykke, fundet i en mose. Den dag handlede workshoppen om at tegne og designe smykker og bagefter fremstille dem i pap og guld og sølvpapir m.m.

Da fortælledagene var slut, gik jeg i gang med at illustrere historierne. Hver enkelt tegning skulle filmes og sammensættes til korte videoforløb på 3-4 minutter. Det klarede museets fotograf, og en skuespiller læste teksterne ind over filmene. Julie Lolk producerede en tilsvarende interaktiv e-bog, og hele projektet strakte sig over det meste af et år.

Filmene med historierne indgår nu i museets oldtidssamling og kan indtil videre ved forespørgsel ses i museets lille runde biograf. Senere vil oldtidssamlingen få nye rammer, og filmene vil blive vist i scenografier tæt ved de genstande, de handler om.

Filmene og interaktiv e-bog kan også findes på tidsballon.dk

Måske kan min beskrivelse af projektet inspirere til en udvidelse af billedet af, hvor vi som tegnere kan finde arbejdsopgaver. Og hvordan der kan være nye muligheder, hvis vi arbejder på tværs af kunstarterne.

 

Andet eksempel:

En kombination af workshop og udstilling i Næstved Kunstforening i 2017

I forbindelse med en udstilling af mine tegninger i Næstved Kunstforening, hvor også Jakob Muusmand fra vores forening udstillede, blev jeg bedst om at lave en workshop, der skulle vise børnene noget om illustration og få dem til at tegne. Jeg kunne lide ideen om at kombinere udstilling og workshop, og fik åbne rammer med hensyn til indholdet. Deltagerne var børn i en fjerde klasse fra en lokal skole.

Workshoppen varede fra kl. 9-13, og første del blev en illustrationsopgave. Her fortalte jeg om, hvad en illustrator og tegner arbejder med, viste børnene et par af mine bøger og kunne i øvrigt henvise til de arbejder, der hang på væggene.

Så fortalte jeg en af mine egne historier. Forinden havde jeg bedt børnene være opmærksomme på de billeder, der opstod hos dem i løbet af fortællingen. Bagefter tog vi en runde om, hvilke billeder, de hver især havde forestillet sig, og så blev der ellers tegnet og farvelagt.

Jeg satte børnenes billeder op på væggen, et efter et, og børnene fortalte om dem og om, hvorfor de havde valgt netop den scene fra historien.

Når jeg skal stå for en workshop, og der ikke er angivet et bestemt tema, kan jeg godt lide at tage udgangspunkt i det sted, hvor workshoppen foregår. Der er god energi i at beskæftige sig med det nære. Så anden del af workshoppen handlede om det udstillingsrum, hvor vi befandt os. Vi talte om forskellen på kunstmuseer, gallerier og kunstforeninger, og bagefter så vi på rummets muligheder som udstillingssted – gjorde det noget godt for billederne – hvordan var lyset i rummet – hvordan var materialerne – hvordan lydforholdene osv.

Så fik børnene, enkeltvis eller to sammen, til opgave at designe forslag til deres eget galleri eller kunstmuseum. Der blev tegnet på livet løs, og til sidst brugte børnene meget frit deres tegninger som udgangspunkt til at bygge modeller i pap og papir, sugerør og andre billige materialer, jeg havde taget med.
Dagen sluttede med, at vi sammen lavede en udstilling af de mange illustrationer, modelforslag og arkitekturmodeller. Børnenes værker blev på den måde integreret i den eksisterende udstilling, og senere i udstillingsforløbet inviterede kunstforeningen børnene, deres familier og venner til en festlig reception på udstillingen i udstillingen.

 

Noget om priser

Priserne for tegnearbejde og dermed workshoparbejde svinger som bekendt meget, og det kan være svært at forhandle sig frem til en god timeløn og evt. dækning af transport og materialer. Derfor vil jeg lige gøre opmærksom på, at hvis der er god tid til afviklingen af workshop eller andet projekt, så er der mulighed for at søge om økonomisk støtte hos kunststyrelsen. Man kan selv søge og henvise til den indgåede aftale, eller man kan aftale med institutionen, at det er dem, der søger om støtten. Se mere på kunst.dk under Billedkunst og punktet huskunstnerordningen. Her er ansøgningsfristerne 6. marts og 2. oktober i 2018. Det er også muligt som illustrator at få støtte til et projekt under Litteratur og punktet Børn og unges møde med forfattere og illustratorer. Her er det institutionen, der søger, og ansøgningsfristen er 2. februar i 2018.

Mange hilsener fra Bodil Nygaard