Rapport fra Roussillion

I 2020 fik vi støtte af Tegneforbundet til en tegnetur til Sydfrankrig. Turen blev udsat i halvandet år pga corvid-19. I ventetiden ændrede vores fokus på turens indhold sig, og vores ambitionsniveau steg et par grader.
Vært og kursusleder Karin Olesen, billedkunstner og gallerist, var klar til at tage imod os her i september 2021.

Udgangspunktet – at vi skulle øve vores tegnestil med bagen godt bænket på små pittoreske pladser i provinsbyer, og her prøve kræfter med at tegne cafémiljø, franskmænd, flûtes og interiør, gerne i en let, luftig og fransk stil (læs: Dubonnet-reklamer fra 50’erne, Gauloises cigaretpakker, Madeleine-børnebøger), muligvis udformet med tynd sort tush og akvarel – blev skubbet til side af det faktum, at vores vært og kursusleder bor meget nær Roussillion. Og her, viste det sig ved yderligere research, er der særlig inspiration og udfordring at hente for en tegner.

I området omkring Roussillion indeholder bjergene et helt særlig jernholdig pigment. Bjergene er okkerfarvede, fra den helt lyse gule farve – her har der gennem årtusinder ikke været meget lys til oxydering – til dybt røde nuancer. Området har været udsat for minedrift i århundreder men er fredet. Vores vært har i mange år hentet pigment til eget brug, men det er nu forbudt. (Hun tog en lille ’souvenir’ med en teske, som en slags farvel til sin ungdom). Det er imidlertid muligt at købe pigment, og det gjorde vi, da vi var på vandretur i området, en af de første dage på vores tegnetur.

Og vores ambition og udfordring gav herefter sig selv, at få den pigment til at fungere i vores tegninger. Det er ikke et nemt materiale. De ekstremt varme kulører og nuancer kræver omtanke og kontrast. Og så er pigmentet både tørt og tungt at arbejde med, samtidig flyver det afsted for et godt ord, når det er lagt på papiret. Vi valgte af flere årsager at binde med vand, ikke olie, det må komme senere. Når en tegning, udført med pigment blandet i vand, er færdig, skal der fikseres i en fart. (Vi arbejdede oven i hatten udendørs og Mistralen blæste i overraskende ryk).

Vores vært var imidlertid udgået for fikseringsmateriale. Hun bor på en tidligere landbrugsejendom (mandeltræer og oliven) oppe i bjergene en tre timers tur fra sydkysten og fra Nice. Gode råd var dyre og der skulle tænkes hurtigt.

Vi gik et par kilometer ad en smuk gedesti ned til nærmeste landsby, St. Martin, for at købe hårlak hos den lokale købmand. Hårlak fungerer perfekt som fiksering, bortset fra at hårlakkens duft, i denne situation, var ærgerlig. (Til gengæld fik vi så alligevel lidt 50’er vipe!).

Med en stor portion inspiration i bagagen og en del uventede erfaringer rigere, siger vi hermed tusind tak for støtte til turen. At tilegne sig og at arbejde med nye materialer, kan få enhver ged til at hoppe over bjerge med ny energi.

Kirsten, Vibe og Maj

Her ser I en lille del af vores skitser og illustrationer fra turen, samt fotos fra området omkring Roussillon og fra vores arbejdsplads i Karin Olesens skønne hus på bjerget. Men hov: Hvorfor er der et foto af Vibe med okkergule arme og ben? Ja, det er fra en seance på bjerget, hvor Vibe rullede sig grundigt (to gange) i det okkerfarvede støv. Nej, hun faldt ikke. Hendes klinikhvide kjole skulle indfarves i okker pigment og blev senere dyppet i eddike og derefter tørret, så vi kunne tegne og male på den. På nederste foto th. er kjolen stadig under bearbejdning. Måske får vi Vibe at se i bjergkjole ved en passende festlig lejlighed.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *