Kreative dage i Munkerup 2

Sidste sommer fik vi en hilsen fra tre af vores medlemmer, som var taget  på en kreativ sommerhus-tur. Nu har de været afsted igen – og også denne gang har de skrevet til os:

Også i år pakkede Maj, Kirsten og jeg vores malergrej og drog op i Majs sommerhus til ‘tre grafiske dage’. Vi havde hver især forberedt en opgave.

I år havde jeg forberedt en opgave i mobiler/uroer, hvilket viste sig at være en overraskende svær opgave. Vi har efterfølgende stor respekt for det med at få noget i vatter! Jeg endte med et tema i krukker på hylde, Kirsten med dyr på lige linje og Maj gik med røde sadiner i dåse.

Majs opgave gik på et benspænd med ternet papir, hvem husker ikke folkeskolens kladdehæfter, hvor det ternede papir var en helvede for enhver tegning. Få noget ud af det ternede papir, brug det og elsk det! Øvelsen endte med et maleri af en bille, muligvis klasket ned på de pokkers tern.

Kirstens opgave var kompliceret og i flere tempi: først samling af friske grene og blade ude i naturen, derefter tegning og tryk af dem på papir, og endelig samle ark med tryk til en bog, håndsyet og af forskellige stykker papir, (herunder ternet papir). Det var et scoop.

Årets fællesbillede blev den klaskede bille. Kirsten fandt et kæmpestort maleri med ramme, hos Blå Kors i Gilleleje. Det blev malet over og endte altså med en forstørret udgave af Majs skitse af en bille på ternet papir.

Vi havde en fest i sommerhuset i Munkerup. Men vi glæder os meget til at vi igen kan komme på kreative ture med tegnerne af 1919

Kirsten, Maj og Vibe

Læs også om sidste års sommerhus-tur – det kan du gøre her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *