Beretning fra et samarbejde og en invitation til Tegnerne

Jo Møller fik støtte fra Tegnernes Fond for Copydanmidler til et illustrationsprojekt. Her er hans beretning om arbejdet – og en invitation til en udstilling.

Illustrationer til: Dantes ”Den Guddommelige Komedie”.
Bidrag: 4 litografier.

Historik: Under et arbejdsophold i Nice foråret 2003, blev jeg tilknyttet det velrenommerede Galerie QVADRIGE og forlaget La Diane Francaise, hvilket bl.a. indebar, at jeg bidrog til galleriets ambitiøse og eksklusive udgivelse af Dantes: “Den Guddommelige Komedie”. Senere på året udstillede jeg maleri, grafik og tegninger over samme tema i galleriet, sammen med den japanske kunstner Toko Tokunaga.

Bog værket består af 3 kassetter af hver 7 bøger: Inferno / Purgatoriet / Paradis. Hver enkel bog er “illustreret” med 4 grafiske værker af én kunstner.  Vi var 21 kunstnere og jeg illustrerede tekster fra Purgatoriet XV til XX med litografier, trykt på Det Grafiske Værksted i Hjørring. Kunstnerne anvendte forskellige grafiske teknikker og kom fra europæiske og asiatiske lande. Skandinavien var repræsenteret af den svenske kunstner Uno Svensson og undertegnede. Bogen blev udgivet i et meget begrænset oplag, trykt med håndsat typografi, på 200 gr. papir. Fabriano rustique bianco.

Dette samarbejdet resulterede i første omgang i den eksklusive udgivelse af Dantes ”Den Guddommelige Komedie” som galleriet udstillede rundt i Europa og Japan.
Næste grafiske bog projekt gik i gang i 2010.

Jean–Paul Aureglia / Jo Møller. Februar 2010
Studier. Ascea, Italien

Illustrationer til: Homers ILIADEN.
Bidrag: 5 litografier.

I maj 2010 påbegyndte jeg opgaven. Det var under et arbejdsophold i Ascea, Cilento, ikke langt fra de græske udgravninger i Paestum i Syditalien. Hvor jeg udførte flere store skitsearbejder. Under opholdet fik jeg uvurderlig assistance af klassisk filolog, Else Mogensen, som lånte mig relevant litteratur, inkl. Wilsters danske oversættelse af Iliaden fra 1836, forsynet med hendes egne noter.

Bogværket ”Iliaden” blev præsenteret på min separatudstilling med litografier, tegninger og maleri på papir i februar / marts 2012 i Galleriet i Nice.

Denne franske udgave af Homers oldgræske værk er illustreret med originalgrafiske værker, udført af 6 af galleriets kunstnere i forskellige grafiske teknikker. Remo Giatti, Italien. Eric Massholder, Tyskland. Alain Lestié og Paso, Frankrig. Toos van Holstein, Holland og Jo Moller, DK.

Bogen er i feinschmecker klassen, håndsat og trykt i et meget begrænset oplag på Fedrigoni Tintoretto.

Mit bidrag er trykt på Grafisk Værksted i Næstved.

Den Blinde Homer (100 x 70 cm.)

Illustrationer til: Homers ODYSSEEN.
Bidrag 4 håndkolorerede linoleumssnit.

I 2013 blev jeg også inviteret til at deltage i den næste store satsning. Denne gang gjaldt det ”Odysseen”. Galleristen valgte det samme hold kunstnere som illustrerede ”Iliaden”. Denne gang valgte jeg at udføre trykkene i linoleumssnit. Første trykgang blev kørt på forlagets gamle maskine i Nice, hvorefter alle trykkene kom med hjem på mit værksted, hvor jeg håndtrykte/ kolorerede oplaget og sendte det til Nice. Udgivelserne er ligeledes i feinschmecker klassen, hånd- sat og trykt i et begrænset oplag på Fedrigoni Tintoretto.leo.

Læsning og skitser 2013
Linoleumssnit 2014
Første trykgang på forlaget i Nice i 2015

Mine bidrag og originaltegninger til Odysseen blev udstillet, med det samlede bog værk, i galleriet i Nice i september / oktober 2016. Denne udstilling blev støttet af Tegnernes Fond.

Disse franske udgaver af Iliaden og Odysseen er repræsenteret i div. samlinger. Bl.a. på Randers Kunstmuseum og på Det Kongelige Bibliotek.

Se mere på: www.jomo.dk

Tegnerne inviteres nu til at se udstillingen Iliaden & Odysseen og høre nærmere om projektet.

Det er torsdag d. 16/3. kl. 19:00 i Cafeen på Hvidovre Hovedbibliotek.
Hvidovrevej 280 – 2650 Hvidovre.

Min udstilling ”UKENDT KRIG” vises samtidig i hovedbibliotekets galleri.
Kom tidligere og se også den udstilling før Tegner-arrangementet.

Tilmelding til arrangementet sendes snarest og senest d. 01.03. til Jo Møller.
Mærket ”tegnertilmelding/udstilling” og dit navn til: hr@jomo.dk

3 kommentarer til “Beretning fra et samarbejde og en invitation til Tegnerne”

  1. Artist talk Hvidovre Hovedbibliotek 2 marts 2017
    Poesi og billeder gik op i en større enhed efter Jo’s »Artist Talk«. Beriget gik man hjem med en følelse af at have oplevet noget særligt.
    Stor tak til Jo

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *